www.torbenhammelev.dk © 2012 

                                                                                   

 

VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE

 

 

 

 

 

     Lehnsgreve de Hammelev

          til Mimremosen

 

 Kongeriget Elleore og min historie begynder, da jeg starter på Kildegård Gymnasium. Min fysiklærer i 1. og 2. real Ole Silau er Storhertug i Kongeriget og underholder i nogle af timerne med historier fra Elleore. Han er snu for han lokker også til køb af Rigets frimærker. I december i 2. real inviterer han så til at deltage i LCA-LaandCadetAkademiet oppe i skolens lejrskole Færgelunden. Og i februar 1966 får jeg min ilddåb på LCA og vender hjem som LandCadet med medalje og diplom.

I årene omkring 1966-67 gennemgår ledelsen i Kongeriget en stor demokratiseringsproces, og "De Udødeliges Råd" - som siden oprindelsen har styret Kongeriget - bliver nu udskiftet med et folkevalgt Cabinet, der kan modsvare kravene i Dansk Lovgivning til en forening med bestyrelse osv. På Generalforsamlingen i 1967 vælges jeg som den absolut første til "folkekommiteret", hvilket i praksis betyder Rigets repræsentant blandt eleverne på Kildegård. Men hedder også i Fagsproget "Minister uden Portofølje" Og så er jeg pludselig i 4. rangklasse..

 

Denne høje rangplacering betyder også, at jeg allerede fra første færd sidder i admiralitet under ugens Elleuge (for udenforstående : Vi er hjemme i Riget én uge om Året = Elleugen; admiralitetet er dem, der forstår ugens afvikling). På mit 3. LCA sidder jeg på instruktørbænken sammen med "de gamle koryfæer", som Schrøder-Drillmesteren, OS osv..Blandt Cadetterne ses senere koryfæer som Stjernø, Bagge'erne og André West.

Kongen er Erik d. II og hans dronning Lillian den Lykkelige med 2 prinsesser, Cronprinsesse Marianne og Prinsesse Henriette.

I 1. G. får jeg Hans Neerbek i historie - Han er Ærkehertug og én af Rigets oprindelige grundlæggere (hans sidste titel, inden hans død, bliver "Rigets Fader") og her kommer fra min klasse Klaus Ole Møgelvang og 2 gange Bagge med (tvillinger i klassen).

Da vi går i 2. G får neerbek lyst til at lave en teateraften, og han instruerer stykket "Rosenrøde Ranker", hvor jeg får rollen som Broder Raptus, der kommer så skidt af dage, da han er for beruset til at benytte vindeltrappen i Krune Kolster's tårn til at skrue sig selv op i Himmerrige. Synger her "Hi, Hak Hok-brændevin og grog..." 

Elleugen har som omdrejningspunkt den gode skonnert "Løvejagten", hvor de sociale aktiviteter foregår. Her spises også, og her hygges. Mit store idol Ole Lisberg og alle hans sjove idé'er får fuld udfoldelse her på "skuden".. Radio ERAS genopstår. "Crusiing down the River" lyder gennem højtalerne og synges som fællessang hver aften.

Ole Lisberg og jeg har nogle skønne timer sammen - bl.a. første gang, vi er i Roskilde primo august måned og går ind i en boghandel og beder om lov til at se på Julepynt..At se ekspeditricens ansigtsudtryk var guld værd. Det var også de år, hvor Ole og jeg var på Roskilde Tidende og indbyde Roskilde's borgere til at komme på Safari og Løvejagt ude på Elleore. De kom, de så og de sejrede. De så bl.a den grå Vandslange fra Tissø'en og gik hjem fra Pampussen med en nedlagt løve på en bærestang mellem sig. Det var den senere Dronning Leodora, der gik forrest i Safari-trofæ-optoget.

Den årlige Ellympiade havde skiftende sportsdiscipliner i disse år, så vi fik afprøvet lidt af hvert - dog med Cracket som sikkert hit..Ligeledes havde General-Admiral-Manøvren hvert år nye ind- og udfaldsvinkler.

Det bør vel også understreges, at det i disse år er så som så med kvaliteten af den kost, der indtages under Elleugen. Vi har på dette tidspunkt aftale med et plejehjem, der leverer vores varme mad til havnen i Veddelev, hvorefter vi selv skal transportere denne over tiløen. Og maden kommer vel at mærke i store mælkejunger, som de ses på gamle Morten Korck-film. Og stensikker på menu'en 3. eller 4. dagen var sveskegrød, da vi skulle tvinges på Ysse..

Min karriere i Cabinettet går stærkt. I 1968 Minister for Handel, Industri og Søfart, 1969 Udenrigsminster med ansvar for skrivning og udsendelse af melemsorganet "Elleblad". Skrevet på spritstencil's og kopieret på lille trykkemaskine. Mest sammen med Henrik Videbæk. Det var også sammen ham, vi grundlagde Cuirassérkorpset.  Efter et par hektiske år med skriv og tryk, sluttede jeg Cabinetskarrieren med et år som Indenrigsminister.

I 1969 forberedte nabolandet Danmark en større kommunalreform med store sammenlægninger af småkommuner til storkommuner. Således var vi i Elleore blevet varslet, at vi skulle sammenlægges med Roskilde kommune. Der var dog ingen i det elliske Cabinet, der kunne gennemskue, hvad et internt dansk anliggende kunne komme os ved, hvilket vi gjorde opmærksom på ved adskillige skriverier til Borgmesteren i Roskilde. Det resulterede i, at med pressens fulde bevågenhed blev Roskildegarden sendt med hjuldamper ud for at angribe og overtale det elliske folk til overgivelse. De blev dog mødt af Det elliske forsvar, der tog i mod med langtrækkende Pusterør og lakridskarameller, hvorfor selve slaget kunne ende med skulderklap og hyggesnak. Senere i august måned 1969 deltog hele Hoffet og folket i en større parade gennem Roskilde By med Regentparret i åben karet, der blev modtaget på Rådhuset og underskrev Roskildefreden 1969..

 

3. oktober 1970 til Hofballet blev jeg adlet og fik min første adelstitel : Vicomte de Hammelev. Fik også mit eget våbenskjold ved denne anledning. Og jeg havde inviteret Jannie fra Nykøbing Falster med som ledsager.

 

 

I de dejlige år, mens vi havde Løvejagten (1964-74), var der fast arbejde til os unge. Under ledelse af Povl Neerbek (Arbejdsministeren) var vi hver påske afsted på arbejdslejr og male det gode skib. Udvendig skulle hun hvert år have en ordentlig gang tjære. Selv var hun jo uden egen motorkraft, hvorfor havnefogeden i Frederikssund, hvor hun overvintrede, trak hende frem og tilbage mellem Elleore og Frederikssund Havn. Dette gav os anledning til en ekstra årlig festdag, idet vi hvert forår var til Standerhejsning i Frederikssund, inden hun blev fragtet hjem. Altid med optog fra Stationen til havnen, så beboerne i Frederikssund også lagde mærke til Ellefolket.

 

I 1971 strammede vi dog skruen en anelse, idet den ene pedel på Handelshøjskolen, hvor jeg gik og hyggede mig, havde fortalt om hans forbindelse til Helsingør Veteran Jernbaneklub. Vi lavede derfor en fællestur med afgang fra Frederiksberg Station (rød løber) og så fuld damp til Frederikssund. Sæbefirmaet Rexona havde dette år en gammel Rolls Royce som 1. premie i en konkurrence, men det lykkedes mig at lokke dem til at stille med bil og chauffør, så Majestaiterne kunne køre standsmæssigt.

 

 

19.02.1972 var store skiftedag i Kongeriget. Erik d. II abdicerede fra Tronen, og Leo d. II med Dronning Pelle trådte til og blev kronet..Jeg blev udnævnt til Kongens personlige adjudant og fik dermed en række privilegier, men også en del ekstra-opgaver pålagt. Som adjudant skulle jeg jo stille, når Kongen kaldte. Kæmpefest på Kildegård Slot. Og alle vi unge fortsatte i byen i Gallauniform og lange kjoler. Vi  var på natklub over Paladsbio...og så var det den berømte nat, hvor Cronprinsessen.....

 

 

Det er så også i 1972, at vi begynder at tage gevaldigt fat i de mere underholdende dele for de voksne i Riget. Sammen med Susanne Thoirning genopdager vi "Baronernes Middag", som skal være en hyldest til Adelen og en kærkommen lejlighed til at være sammen uden børn. Den første af disse holder vi på Hans Knudsens Plads, Østerbro, hvor Sus sørger både for mad og lokaler. Det er også den nye konge, der i mangel af skonnerten Løvejagten, som vi af økonomiske grunde har måttet afhænde (var alt for dyr i vedligeholdelse), tager kontakt til en sejlklub i Marbæk, der ligger lige syd for Frederikssund. Han køber egen båd og indrullerer hele klubben i den elliske Marine. Så ved flere lejligheder har vi en armada på ca. 20 skibe sejlende ned gennem Roskilde Fjord og ankre op syd for Riget og have hyggelige dage sammen med os på land.

Jeg må dog erkende, at mit tiltagende druk fjerner fokus fra Elleore og alle dets skønne indbyggere, og min deltagelse bliver mere og mere sporadisk.

Dog når jeg at leve op til min titel som Kongens Adjudant, da han fylder 50 år. Han beslutter at afholde en stor fest I Skt. Georg Gildernes lokaler i Allerød og inviterer både Elle-borgere og familie og venner til fest sammen.

Og jeg får udstukket en masse opgaver, som jeg skal sørge for i den forbindelse. Men overtræder vist nok også mine service-beføjelser, da jeg flirter for heftigt med Kongens niece - datter af "moster Tove og hendes mand, onkel Hans", der senere bliver levende legender i Riget. (niecen ser vi aldrig mere).

 

Året 1979 bliver min foreløbigt sidste Elleuge.

 

Og så skal jeg helt frem omkring slut 80'erne - begynd 90'erne, før der igen komme Elleore på mit program - I første omgang de festlige ting som Hofbal og Baronernes Middag, men jeg indrulleres også i Løveridderordenen og er nu fast gæst til Løveridder-hallerne, der primært afholdes  på "Strandlund" i Hellerup.

 

  På job i Springbræt

 

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.