www.torbenhammelev.dk © 2012 

                                                                                   

 

TORBENS HISTORIE I STORT OG SMÅT

 

Født Jægersborg Sogn 30.12.1950 på privat fødeklinik.

Boet på Ordrupsvej 157, 1.tv., 2920 Charlottenlund fra fødselen til medio 1962.

Her på Ordrupvej oplever jeg flere gode og rare ting. Min biologiske far, Børge Ellingsen, bliver smidt på porten, mens min mor er gravid med mig. Han kan ikke lade andre damer være. Erfarer senere, at Børge bliver gift med sin affære og får 3 børn med hende og er sammen med hende til sin død.

Mor er derfor enlig mor, så der er ikke tid (eller råd) til barselsorlov, så godt en uge efter fødselen er jeg i vuggestue ("Adelaide"), og mor tilbage på job.

Ordrupvej 157 ligger i et ejendomskompleks, der i folkemunde kaldes "Papegøjehusene", fordi nogle af dem er grå, mens andre er farvede.

Her er mine legekammerater Hans Christian Colow og hans lillebror Knud, der bor i lejligheden nedenunder.

Så er der Peter Thygesen, der bor i villa lige ved siden af. Og endelig Karen fra opgangen ved siden af. Der er et par stykker mere, men erindrer ikke deres navne.

Julen 1952-53 kommer jeg første gang på ferie hos "Moster" Kirsten og "onkel" Otto i Erritsø, som i virkelighedens Verden er mors moster og onkel. Onkel har en stor minkfarm, som jeg får lov til at hjælpe på - helt efter evner, kunnen og lyst. Efterfølgende har jeg tilbragt de fleste ferier her i Erritsø - har ingen erindring om ferie med mor alene. Og ganske uden tvivl - Erritsø bliver mit helt unikke fristed, hvor jeg får lov til at udfolde mig helt efter egne behov. Må sove længe - stå op når jeg vil. Lege med mine lokale legekammerater Mette (primært) og naboens døtre Yessie og hendes lillesøster. Nyder også hundene i huset - de første år Bamse, der blev aflivet, fordi den snappede ud efter mig og bagefter "Tøsen" - en cockerspaniel, der løb og nød friheden. Stadigvæk landsby, grusvej, næsten ingen trafik, skov på den anden side af vejen. Frihed - oase - nærhed. Moster var jo 100 % hjemmegående - onkel handlede ind - så hun var altid i nærheden, når der var eet eller andet.

Husker det ikke selv, men har fået at vide, at jeg startede min dansekarriere i disse år, mens jeg er 4-6 år. Og første gang jeg er oppe at slå's med en kammerat om en pige.

Sommeren i 1957 er jeg afsted på ferie i 3 måneder op til skolestart. Under denne ferie oplever jeg virkelig forskellen på by og land, idet mine legekammerater i Erritsø skal i skole, mens jeg er på ferie. Og det skal de på grund af kartoffelferien senere på året. Jeg bliver derfor introduceret til den lokale landsbyskole, hvor jeg i godt en måned får lov til at følge undervisningen i det ene af de 2 klasseværesler, som skolen byder på: eet klasseværelse for 1-3 klasse og et for 4-7. klasse.

Det er også i forbindelse med denne sommerferie, at mor har en overraskelse med, da hun kommer for at hente mig. Hun har nemlig mødt Ib Hammelev i Tivoli, og han er flyttet ind (fra det ene pensionat (sine forældre) til det næste hos os). De bliver gift 2 år senere 21. juli 1959.

Augsut 1957 begynder jeg i 1. klasse på Sankt Joseph Søstrenes Skole på Skovkrogen i Ordrup. Det er en privatskole, som vi i virkeligheden ikke har råd til. Men i følge min mor, skyldes hendes status som enlig, der umuliggjorde, at jeg kom på den kommunale skole. Der var jo ikke SFO-ordninger og den slags på den tid, og den lokale kommunale havde meget svingende mødetider for 1. klasse. Nogle dage kl. 08.00 - andre først kl. 11.00. Og så var det en umulighed at få nogen til at passe mig om formiddagen. På Skt. Joseph var det 08.00 hver dag, og så skulle der jo blot være én i huset, når jeg kom hjem.

Her kommer da lige et par episoder, der hører denne tid til. En morgen var vi alle åbenbart meget trætte, selvom vi skulle i skole og på job. Jeg sad og halvsov med min te foran mig. Ib overfor bag sin avis. Sukker i teen og røre-røre og blive ved med at røre - også selvom Ib sagde Hold nu op. Pludselig knaldede hans højre hånd - klask på kinden - og så kan det nok være, jeg vågnede og holdt op.

At vi i virkeligheden ikke havde råd til dette her, sås mest tydeligt i min beklædning, for da de andre drenge i 5.-6. klasse begyndte at gå i lange bukser, begyndte jeg at gå i "knicker's", som blev købt, når der var udsalg. Det gav naturligvis inspiration til en del mobning, men det hørte sig åbenbart til den gang, for der var ingen, der gjorde noget ved det. Min taktik blev da at koncentrere mine frikvarterer om de yngre klasser. Episode 2, der beskriver, hvor meget tøjet generede mig. Een dag her i 4-5 klasse skal jeg først møde kl. 09.00. Lader som om jeg tager af sted til skole samtidig med at de voksne forlader hjemmet. Men jeg går tilbage til lejligheden og klæder om til noget af det tøj, jeg trods alt har hængende, og som er pænt, og som jeg kan lide at gå i. Stor succés, indtil jeg skal hjem og opdager, at jeg har glemt at lægge nøglen til lejligheden over i de her andre bukser. Nu er gode råd dyre. Får fat i viceværten, låner en stige og kravler op på 1. sal og kravler gennem det lille firkantede vindue ind til badeværelset. Puha - reddet på målstregen - troede jeg - men selvfølgelig kunne viceværten ikke holde sin kæft. Så i stedet for at tage budskabet alvorligt, endnu en på siden af hovedet.

Min første Bornholmertur er også med Skt. Joseph Søstrene. I 6. klasse er vi en uge på øen og se seværdigheder, som Hammershus, Brændegårdshaven og Østerlars Rundkirke.

Efter sommerferien mellem 5. og 6. klasse sker der noget med hormonerne. Een af pigerne - Nina - kommer og har pludselig fået former, så vi drenge får "glo-suppe". I 6. klasse kommer en anden sød, pæn pige Birthe i klassen og hun får straks udelt opmærksomhed fra både Erik Petersen og mig. Hun nyder det - udnytter os begge to, indtil hun til sidst vælger Erik (snøft og tårer), for han dropper hende kort efter.

I klassen er også Jannick Pitzner (søn af Pitzner Auto), og han inviterer i forbindelse med fødselsdag (tror jeg) op på lystgården i Nordsjælland. Spændende, for der holder 5-6 biler i gården, og vi ligger og kører i dem, fordi det er privat veje, der omgiver Gården. En anden klassekammerat er Jens Peter Møller, søn af en direktør fra Georg Jensen. De bor på 3 tdr. land med skov og kæmpe græsplæne, så her kan vi også udfolde os for fuld udblæsning.  

Selvom jeg er protestant (Folkekirken) og får undervisning som sådan, er vi en katolsk skole, og vi introduceres til katolisismen og til gudstjenester og andre messer i Sankt Andreas Kirken, der ligger lige bag skolen. Og alt, hvad der hedder sexualundervisning er tilsyneladende bandlyst - i hvert tilfælde hører vi aldrig et ord om dén slags

Omkring min fritid forsøger jeg mig som fodboldspiller i Skovshoved Idrætsforening - primært som højre wing eller innerwing, men da træneren skal sætte hold, forvises jeg til 3. lilleputholdet, og så har det lige som ikke min interesse længere. Klubben er gået glip af en stor stjerne, så det er klubbens tab mere end det er mit. Kan dokumenteres, for samme år startede SIF's nedtur fra 1. division til Danmarksserien.

Maj 1962 flytter vi til Ellegårdsvej 2 A, 1.th., 2820 Gentofte

Mine legekammerater her på "Kildegårds Plads" er Stig og Henrik Nielsen - brødre og sønner af én af Ib's kolleger. Herudover Peter Mortensen og Torben Lagergreen. Det er således Stig og Henrik, der får hevet mig med til Spejder, da jeg begynder dér i 1964.

De 2 første år på Ellegårdsvej er en anelse hårde i forhold til skolegangen, da jeg fortsætter på Skt.Joseph, men nu har 7-8 kilometer hver vej på cykel.

Skylder også lige at indføje, at i 1962 adopterede Ib mig. Hvorfor ved jeg stadig ikke, for han var ikke særlig børneminded. Jeg skiftede efternavn fra Ellingsen til Hammelev. Ib var altid mere interesseret i sine egne forældre end i mit gøren og laden. Familiens første fjernsyn købte han og installerede hos farfar og farmor på Strandboulevarden. Så måtte vi tage toget derind, hvis der var noget, vi gerne ville se. Vores eget fjernsyn kom først i forbindelse med OL i 1964, for dér var en del, han gerne ville se.

Men fra aug. 1964 skal jeg blot over gaden, da jeg kan se Kildegård fra stuevinduet.

Kildegård Gymnasium er helt splinternyt. Bliver færdigbygget og indrettet kun et par uger, før vi skal starte. Men det er en gammel skole, der laver udflytning. På Østerbro hedder den Østersøgade Gymnasium og r oprindelig ren drengeskole (naboskolen hedder Comtess Moltkes pigeskole), men på Kildegård er det fælles skole - gymnasium. Det er Ib's idé, at jeg skal ind og gå her på Kildegård, fordi han selv har gået der, da han var dreng.

Rektor, da jeg begynder, er Eigil Freil. Men han holder ikke længe, da han har en affære med sin sekretær. og det opdages af skolebestyrelsen. Så bliver det Rindungs tur, som holder min tid ud. Han underviser i matematik og har selvfølgelig selv skrevet bøgerne, der undervises efter.

Både Kildegård og tidligere Østersøgade er private gymnasier, så der skal betales hver måned for undervisningen.

Og så er det jo ét eller andet sted meget morsomt at sidde her i 2012/2013 og skrive disse ting ned - og så komme i tanke om, at vi da også gik i skole om lørdagen. så længere siden er det såmen ikke.

Det er også her - vinteren 1963-64 - at jeg begynder at gå til spejder i Ørnepatruljen, Gjøngernes Trop, Bernstorff Division  under Det Danske Spejderkorps. En superpatrulje, der vinder Divisionsturneringen og kvalificerer os til en Landsturnering "Wacamba" i Rold Skov i august 1964. Det er her, jeg møder én af ungdomsvennerne John Meyland. Da han i 1965 bliver ny patruljefører og jeg hans patruljeassistent, starter en uendelig lang af række af møder mellem ham og mig - med og uden øl på bordet. Vi planlægger sammen til midste detalje både patruljemøder og weekend-ture. I 1966 bliver det min tur til at være PF og året efter er det slut i denne omgang, da jeg ikke "gider" være "Skovmandsspejder".

Første år går sommerlejren ned på Midtsjælland med start i Boserup skov, efterfulgt af kanotur på Susåen - året efter er jeg ikke med, da jeg er på tur med Kildegård og C.C. Struwe, men 3. år er det jeg, som er patruljefører, og vi skal hike fra Vejle til spejdercenter ved Gl. Ry. Ved ankomst til Vejle tager jeg kontakt til Ib's soldaterkammerat "33", slagteren på Nørre Torv for at få en adresse på en gård med et høloft, hvor vi kan være 1. nat. Men han byder os velkommen hjem i huset på Stranden i Bredballe, og vi har en skøn aften, nat og morgen med god mad fra slagteren - tilberedt af hans kone, Grethe. Næste morgen heiker / tomler vi nord på og samme aften er vi allerede fremme i Gl. Ry. Lille Kip's bedstefar kommer forbi og inviterer hele banden på middag på Gl. Ry Kro. utraditionel spejdermiddag. Vi møder også nolge pger inde på "torvet", og de arrangerer fodboldkamp mod de lokale drenge. "Piratpatruljen" ankommer dagen efter os, og deres meget klodsede patruljefører Jesper starter ret hurtigt med en økse i skinnebenet, så vi knokler lige for at få en ambulance og kørt ham til behandling (syning) på nærmeste skadestue.

En måned senere er vi på Patruljeførerkursus - og, Ja, han laver samme nummer endnu en gang.

Det er også i disse år, jeg begynder med mine første jobs. Et enkelt år som avisbud med den lokale Villabyerne og senere bliver jeg bybud hos en isenkræmmer på Strandvejen i Hellerup "Haruds", hvor jeg har fredag-/lørdagsjob i løbet af året og får lov til at være der full-time i ferieperioder.

I 1965 dør Moster Kirsten desværre, og så er det slut med ferierne i Erritsø.

Min start - i 1964 - på Kildegård var præget af dårlige oplevelser. På Skt. Joseph havde jeg i 7 år ligget i top 3 i klassen. På Kildegård blev jeg en middelmådig mellemvare. Dansk, som var én af favoritterne, blev pludselig en sur pligt. Årsag ?? På Skt. Joseph snakkede vi dansk, når vi talte om grammatikken. På Kildegård foregik alt på latin, så jeg anede jo ikke en pind om "imperfektum" og så videre.

Desuden gik jeg fra en blandet klasse til en ren drengeklasse med 23 andre "testesteron-bomber". Så der var ikke meget plads til den nye dreng i klassen.

Men heldigvis havde jeg en fysiklærer i 1. og 2. real, der hed Ole Silau. Han holdt mini-forelæsninger i sine fysik timer om noget meget "mystisk" : Kongeriget Elleore med egne frimærker, konge, uniformer og medaljer og i februar 1966 fik jeg adgang til dette nye Univers via deltagelse i LCA (Land Cadet Akademiet) oppe i Kildegårds fede lejrskole Færgelunden. Og tænk : Jeg kom hjem med diplom på beståelse og min første medalje.

I sommeren 1965 har jeg en lærer C.C. Struwe (som tilfældigvis også har været lærer for Ib), som arrangerer en bustur ned til Mosel-floden, hvor vi skal medvirke ved en "vin-festival" i byen Kröv. Vi skal opføre ét af H.C.Andersens eventyr som mimespil på en tømmerflåde ude i Moselfloden. Men min rolle bliver at slå takten på en tromme, mens vi går i optog gennem byen. Desværre kommer vi  til at gå lige bag pigegarden fra Holbæk, så jeg overlader alt spilleriet til dem. Til gengæld går jeg efter én af pigerne efter paraden. Og det er ganske lystigt med en sådan vinfest, for deres nye moselvin har de fyldt i byens springvand, så det er blot et glas i hånden og så hen og fyld op.

På vejen ned gør vi ophold i Hamborg, Bielefeld, Köln og Trier. Er et smut i Luxemburg, hjem over Koblenz, Mainz, Frankfurt, Helmstedt (grænseovergang til Østtyskland) og Heidelberg, hvor nogle af os skal deltage i et svømmestævne.

August 1966 begyndte jeg så i 1. G (matematisk naturfaglig) og fik en ny "best mate". Jørgen Sickelkow blev min sidekammerat, og vi tilbragte rigtigt mange timer i hinandens selskab henover de næste 3 år.

Vi havde en pjækkedag, hvor vi tog på Strøget og legede "model-scout's" - Jørgen med sit nye kamera-jeg med blokken til noter om navn og tlf.nummer. En anden gang havde vi købt en pive-mus, som vi så sad på en bænk og trak hen over Strøget for øjnene af forskrækkede og hysteriske kvinder.

Men bedst af alt : der kom gang i det sociale liv. Første fest var hos Jens Pagh, der i 1.G. inviterede på andesteg Mortens Aften. Fed fest, men streng hjemmefront. I hele gymnasietiden var min seneste hjemkomst altid tidligere end klassekammeraternes. Når den hed 24.00 hos de andre, hed den 23.00 hos mig. Eneste fest, der blev holdt hjemme hos mig, var da vi som studenter var ude at køre med hestevogn. På dén tur startede vi hjemme hos os.

Men Jens og Jørgen begyndte nogle drabelige dyster om, hvem der lavede / havde den bedste fest. En dyst udsprunget af deres fædres ansættelsesforhold, idet den ene var hos ØK, den anden hos A.P. Møller.

Familiens ferier indtil nu var kun på 2 uger - grundet Privatbanken - Ib's arbejdsgiver. 1. uge altid sammen med farfar og farmor og 2. uge bare os. Selv ikke i denne 2. uge vidste han, hvordan man leger med /underholder børn som mig.

Jeg så ham forøvrigt heller aldrig i forbindelse med fodbold eller BasketBall-kampe.

Også i disse gymnasieår, at jeg genoptager dansekarrieren i 2-3 år. Lige på den anden side af Kildegårds Plads har Anne-Lise Bech en danseskole og i min 3. sæson deltager jeg i "Institutmesterskabet" og henter mig en 2. plads.

I 2. G. lavede vi skolekomedie : Holberg's Barselstuen, og det blev min redning, for jeg var oprigtig skoletræt: Så, når de andre gik til time, gik jeg ned for at lave eller male dekorationer og kulisser.

Det var også i 2. G, vi var med Torben Møller på studietur til Paris i påsken 1968. Skønt med en hel uge uden opsyn hjemmefra, og hvor formiddagen var helliget sightseeing med de andre, eftermiddagene på egen hånd og om aftenen på Discoteque. Vi nåede jo også ind og se "frækt show på Lido'en" på Champ Elyssé..

Og - Ja !

I 2. G. fik jeg også min første rigtige kæreste - Kisser (senere Vipper) - rigtige navn : Kirsten-Vibeke fra 1. G.

Dejlig fornemmelse, der holdt i 3-4 måneder, hvorefter min gode ven John Meyland "overtog", blev gift med hende, fik 2 drenge og holdt sammen indtil hans død i 2010.

Nu jeg er i gang, er det også i denne periode, jeg får mine første koncerterfaringer. I første omgang har Meyland og min gamle patruljefører, Lars, billetter til en dobbeltkoncert i Falconer Centret. 1 del var med enten Hollies eller Searchers; 2. del med Swinging Blue Jeans. Og jeg var så edderspændt, at jeg måtte tage hjem i pausen mellem 1. og 2. del med næsten 40 i feber. Næste morgen var jeg frisk som en havørn, men død-ærgerlig over at have misset det 2. gode band.

Mens jeg gik i 2.G var der på ét af nabogymnasierne Gentofte Statsskole en aften koncert med Red Squares, som jeg var helt vild med - Georgie havde en flot falcet-stemme. Havde ingen penge til at gå i byen for, så jeg lavede lige mit eget "pressekort" for skolebladet på Kildegård - og Tænk, så kom jeg ind på det.

Brugte ved en anden lejlighed idé'en med pressekortet. I forbindelse med Københavns 800-års jubilæum afholdt man "Hafniaden" - et stort internationalt idrætsstævne med åbning i Idrætsparken og afslutning på Østerbro Stadion. Sikkerheden dengang var lidt anderledes end i dag, så på mit hjemmegjorte pressekort, kom jeg ind på plænen - forbi kontrollørerne - sammen med den øvrige Verdenspresse og fotograferde de kongelige med mit lille lommekamera fra Kodak fra Idrætsparkens plæne, mens de hilste på honoratiores. Det var både Kong Frederik, Dronning Ingrid, Kronprinsesse Margrethe  m.flere.  Den gang kunne vi sgu.. :-) 

 

Det er også i 2. G., at Jørgen og jeg begyndte på vores trekant sammen med Marianne W. en lille lækker sag, der var  et par år ældre end Jørgen og mig, idet hun var omkring 3. real. Men vi skiftedes til at komme på besøg hjemme hos hende; fik the (engelsk fader) og småkyssede og så ikke mere, men det stod da på i ca. 2 år.

Og så var det i 1968, at Kildegård Bodega åbnede lige på den anden side af gaden. Uha - det var ikke godt, for dér er lagt rigtigt mange penge. Men også her, at jeg lærte de første regler om socialt samvær omkring en øl, et raflebæger og hygge osv..

På Rektor's nåde og med gode anbefalinger fra Barselstuen's instruktører fik jeg lov til at rykke op i 3. G. og bestod min eksamen i juni 1969. En skøn fornemmelse - frihed - fest og mer' frihed.

Samtidig oplevede jeg også første gang, hvad manglende ros fra ens forældre kan gøre ved én. Efter 2 bundkarakterer i matematik i 2. G (2 stk. 3-taller) gik jeg op og overraskede alt og alle (incl. mig selv) til studentereksamen med et 10-tal i mundtlig matematik (kæmpetriump med vild jubel), hvortil den eneste kommentar fra Ib var : "hvorfor fik du så ikke 11 ???"

I månederne inden var Jørgen en aften på besøg, og Ib havde tilsyneladende én af sine gode aftener, for Jørgen og jeg sad nede i stuen og drak sjusser med "den gamle" og kom til at diskutere politik. Og da jeg åbnede munden for at være aktiv deltagende, fik jeg klar besked fra Ib: "Lad være med at blande dig, for det har du jo ikke forstand på alligevel" - SLAM (og mens bedste kammerat hørte på det).

Men alt har en ende - således også de glade år i Gymnasiet. Fik min hue tirsdag 20.06.1969 og havde vist nok familien til fest/middag om aftenen. 1. studenterfest var hos Carsten Wass - Agathe kom på skadestuen med foden smurt ind i stearin. Skt. Hans aften hos Jens Pagh, lørdag var køretur i hestevogn med start hos mig, frokost hos Bjørn Stadil og middag med fest hos Saksø-Larsen. Således blev der festet i 10 dage med frokost hos én og middag hos en anden med sidste fest hos Annelise Jønsson i forældrenes sommerhus. og jeg fik kysset med alle pigerne i løbet af de 10 dage.

På Kildegård fik jeg også startet min 3 ½ årige karriere som Basket-Ball-spiller, hvilket førte til medlemsskab af Klubben SISU. Med Kildegård hev vi et mesterskab hjem for gymnasiehold - med SISU med blev vi Ynglinge-Københavnsmestre.

Fik sommerferiejob i Magasin du Nord's "Junior-afdeling", der solgte smart tøj til unge mennesker. Det var i disse år, pigerne begyndte at gå med drengecowboy-bukser, fordi de sad strammere nede om røven. Også i disse år, vi importede skjorter lavet af "indisk bomuld", der var så billige i indkøb, at selv når vi havde dem på tilbud, tjente vi 2-300 %.

De gamle tjente for meget (selvom pengene var knappe) til, at jeg kunne få SU til studier, så "den Gamle" fortalte mig uden tøven, at hvis jeg skulle have økonomisk hjælp til at studere, så var det bare i gang straks efter sommerferien, selvom jeg hellere ville have haft et sabbat-år. Da eksamensgennemsnittet ikke gav fri adgang til alle studier, startede jeg som 6 andre fra Klassen på Handelshøjskolen i København i et forfængeligt forsøg på at tage en HA-eksamen.

Det gik IKKE - dumpede 2 gange til 1.dels eksamen, men jeg var absolut heller ikke flittig med studierne, men med alt muligt andet. Mødte Frede Bak på holdet 1. år, der introducerede mig til De Studerendes Råd. I første omgang fik han mig med i Festudvalget, men til gengæld gjorde vi det godt. Fest hver 3. uge: skiftevis 2 små (3-400 deltagere) og så en stor i 3 etager med liveband og DJ's. Vi byggede egen mobilbar, og det var jo ren svir at stå bag baren, når alle de sprogstuderende (læs piger) kom til fest. Sidst på 1. skoleår skulle der være valg til Repræsentantskabet, hvor jeg stillede op og blev valgt. Fik et kulturchok til første møde, hvor jeg var yngste mand i en flok på 51 af voksne mænd og kvinder. Lærte til næste møde, at 2 øl før mødet åbnede tungebåndet, så det blev nemmere at blande sig, hvilket resulterede i, at jeg blev medlem af FU (det daglige forretningsudvalg). En dejlig fornemmelse, fordi nu fik min hverdag på Handelshøjskolen pludselig betydning, idet jeg passede kontor og post sammen med vores sekretær. Det var også i denne periode, jeg opdagede glæden ved "morgenværtshus", hvor man både kunne få kaffe og rundstykker, men også en øl eller 2 og samtidig hyggeligt selskab. Foråret 1971 blev jeg sendt til Göteborg som repræsentant for Handelshøjskolen i København til Årsfest på den svenske pendant, og det var bogstaveligt fest i 4 døgn. Blev vækket hver morgen på hotellet af en flok finner, der havde en indkøbsvogn fuld af sprut, som vi fik til morgenmad.

Frede førte mig dog også ind i dansens verden (igen) og sammen med Marianne og Lotte udgjorde vi danseskolens opvisningspar over 10 danse med bl.a formationsdans til afdansningsballet. Frede førte mig ligeledes sammen med Familien Thorning, hvor gode elegante fester var en stor del af tonen. Har således været til "Grand Bal de Saisson" i smoking

og til Susanne Thornings bryllup var det i "kjole og hvidt". Det var også de år, hvor "sjakket" begyndte at komme regelmæssigt på "Den Røde Pimpernel" og discoteket "Tordenskjold". Fest, dans og masser af øl.

Samtidig med danseriet, datede jeg Marianne en del i den tid.

Der er en lille sjov sidehistorie med, når snakken falder på "Den Røde Pimpernel". Det var gennemsyret af damejagt. Serveringspersonalet styrtede rundt med store fadøl, og efter et par gange derinde (hvor der også faldt en enkelt øl af til et par af tjenerne) betragtedes vi pludselig som stamkunder, der kunne springe køen over og den slags. Efter ½ års tid fik jeg min egen kendingsmelodi, som orkestret spillede, når de så, jeg kom. Og for at det ikke skal være løwn : en af tjenerne var såmen også tjener derinde, da Ib han kom der som ung. Så han blev koksgrå i ansigtet en dag, jeg kom hjem og "skulle hilse fra Jørgen".

 

skal lige indsparke en fodnote om et andet sjovt studie-job. Jeg sad næsten et helt år og passede Radio og telefon for Villabyernes Taxi og sendte vognene af sted til de respektive adresser. Og sikke en ballade, hvis der var en vogn, der lå nærmere end dén jeg havde sendt.

I sommeren 1970 skaffede Frede mig via sin "svigerfar" - Lotte's far - job på Sverigesbådene mellem Havnegade og Malmö, hvor vi passede chokoladeudsalget. Jeg på båden Absalon - Frede på land på lageret. Her lærte jeg hurtigt, at der var enorm forskel på kurserne på svenske og danske kroner (og overskuddet delte vi mellem os). Og som ansat på havet (Øresund) var jeg omfattet af regler om toldfrie rationer hver 10. dag : 1 karton smøger = 10,- (JA - 10 kroner for et helt karton), Martini 18,- en ramme øl 10-12,- og spiritus omkring en 20,-  Pudsigt nok måtte vi jo ikke drikke om bord, og vi måtte heller ikke bringe den i land - så hvad skulle vi egentlig med den ?? Nå - nu var den der, og så luskede vi den i land. Og - Damm !!! - på allersidste tur blev jeg snuppet af tolderen (fordi jeg var mere ædru end dem jeg stod dammen med, da vi gik i land) - en Martini kostede pludselig + 36,- ekstra.

Det var også, mens jeg gik på Handelshøjskolen, jeg fik en hel sæson som Bartender på Det. kgl. Teater's gamle scene. Det var tider : en øl 4,25, en snaps 3,75 og de dyre dråber i en cognac 6,75. Orangeaden blev lavet dobbelt så stærk oppe i køkkenet, så vi kunne fortynde ude i barerne og derved stoppe de første 10-15 solgte i egen lomme. Havde 2 meget søde og smukke kolleger, der bl.a introducerede mig til Restaurant Parnas, hvor en del af kunstnerne kom efter teatertid. Spændende miljø for sådan en ung purk.

Da jeg i maj-juni 1971 fornemmede, at jeg nok ville dumpe 2. gang, besluttede jeg at søge hurtigt ind til Militæret, så jeg kunne aftjene min værnepligt fra juli-juli, så der kun ville gå et år med det. Troede jo, jeg skulle i gang med at læse igen, når jeg var færdig med "Mili". Havde nået at snuse til Rosporten og fik "job" som hjælper ved EM i Roning på Bagsværd Sø. Skulle hjælpe til Presserummet og bl.a løbe med film til fremkaldelse fra nogle af fotograferne. Første dag derude, var Danmarks Radio ved at rigge deres grej til, og jeg noterede mig, at det første, der blev installeret, var en sofa, et køleskab og 10 kasser øl. Sammen med roerne og andre frivillige, løb vi til forskellige receptioner - bl.a med Arveprinds Knud's søn Grev Christian og Rosenborg og hans kønne hustru i Lyngby og Gentofte kommune inviterede reception på Øregård Museum i Øregårds Parken. 

Trods løfter smuttede det, og indkaldelsen hed 16.11.1971 - 15.11.1972. Det blev ved Sjællandske Telegraf Regiment på Høvelte Kaserne, og her blev samtlige pauser brugt til kortspil, "kluns" og tilhørende bajere. P.gr.a de skæve indkaldelsestider var jeg meget tjenstivrig i starten, da jeg søgte sergentskolen, men da jeg blev vraget til dette, fik jeg en akut knæskade, der holdt mig indendørs resten af min værnepligt. Det var forholdsvis hurtigt at finde den optimale taktik. Når der var morgensamling, havde jeg pludselig en "aftale" med lægen i infermeriet og lige så snart de andre var i gang med deres udendørs pligter, gik jeg op og holdt bajer-pauser md sygepasserne, så jeg kunne smøre dem rigtigt. Det var hamrende vigtigt - hvis der skulle tages feber-temperatur, at den landede mellem 37,4 og 37,6. Var den lavere, blev du ikke fritaget for tjeneste; var den højere, blev du indlagt. Så efter adskillige pauser sammen var det en fast deal, at mit termometer altid landede det rigtige sted. 

Med til de skønne soldaterhistorier hører også Geels Kro i Holte. Tror ikke, der findes en eneste soldat fra disse år på Sandholm eller Høvelte, der ikke kender Geels Kro. Selv enkelte af vore sergenter dukker op her. En stor krostue med et stort billard-bord og ovenpå dét, der virkelig trak. Hver tirsdag aften Enkebal med masser af søde damer og onsdag aften "sangamatøraften" med mange håbefulde sangere og flest sangerinder. Og således også 29.12.1971..Vi var en flok fra kasernen og på scenen 16-årige Lisbet Sørensen - smuk pige med god stemme. Da klokken slog 12 (eller 24.00) var det jo pludselig min fødselsdag - 21 år, så oven i alle bajerne kom der nu Champagne på bordet og det samme gjorde Lisbet...Kys og kram..Jeg fulgte hende til toget.Hun skulle hjem til Albertslund, og jeg skulle på kasernen med de andre. Ca. 1½ time for sent i fantastisk stemning med Champagne i hånden, men vi slap for at blive indberettet (det var jo min fødselsdag)..Så dejlige Lisbet et par måneder, inden den mere sex-erfarne Niller fra kompagniet overtog. "Svigerforældrene" var dog rigtigt glade for mig, så vi holdt kontakten lidt på telefon.

Når vi lige tænker tilbage på disse skønne minder, er det værd at huske den fyrstelige gage, vi blev aflønnet med den gang. 10,- om dagen i løn og 10,- om dagen i kostpenge. Bare ærgerligt, at et måltid mad i Messen var dyrere (omend ikke meget) end denne 10,-'er..Og glem ikke lige, at jeg året før var bartender på Det kgl. Teater og tog 4,25 for en øl...UHA-da..

Men mærkeligt nok - jeg havde altid penge

Medio februar var rekruttiden overstået og vi blev flyttet fra 8-mandsstuer i de gamle bygninger til 4-mands stuer i nogle nye barakker. Her var jeg i SKT-deling (signalkontor-tjeneste), hvilket i praksis betød, at jeg skrev en del på telex-maskiner. På den anden side af gangen lå "mastedrengene", kaldet "Radiokæde-deling"    - dem der kørte ud og gravede master ned, så vi andre kunne skrive videre. De havde en tørstig sergent (delingsfører), så han så gennem fingrene med, at 2-3 af "basserne" hver fredag lånte et "VW-rugbrød", kørte til købmanden og fyldte vognen med "blå Nykøbing", der fik lov til at bo i stuen lige over for min. Så der var morgenmad hver dag :-)

Et par pudsige oplevelser skal tilføjes her. Havde hyppige besøg på baren i Simon Spies' hotel ved Vesterport Station, så blev lidt kendt med personalet derinde. En søndag aften på vej til kasernen er jeg lige forbi for at få en enkelt. Imidlertid er bartenderen hamrende beruset (en 3. dags brandert), så jeg tilbyder at tage vagten for ham - bare han bliver på stedet, hvis der skulle opstå problemer eller "formanden" selv kom forbi. De unge smarte "handelsfolk" med deres lige så smarte damer troede lige, at de kunne få et hurtigt billigt grin ved at besstille alle mulige mærkelige drinks, men jeg havde "cocktail-bogen" liggende ude bag ved, så alle ordrer blev ekspederet. 06.30 sagde jeg tak for i dag, kørte på kasernen og klar til dagens undervisning, men AK..da jeg faldt i søvn 2. gang, blev jeg beordret op at stå, men da det heller ikke virkede fik jeg lov at gå ned at sove et par timer. En anden aften jeg var forbi på "baren" sad der en smuk ung pige oppe ved baren. Rigtig smuk med former og det hele. Så der blev bagt - og det så lovende ud - lige indtil bartenderen hev mig til side og fortalte, at hun var en han - og hvis jeg ikke troede på ham, kunne jeg jo mærke efter mellem benene på ham. Jeg blev rød i hovedet, forfjamsket og hvad ved jeg og tog flugten ud på Vesterport Station og det første tog op på kasernen. Sikke dog en forskrækkelse.

I juli måned blev jeg overført til Permanent Signalkontor på Sjælsmark Kaserne, hvor jeg skulle indgå i vagtstyrken (primært aften eller nat), så jeg supplerede lommepengene med løn fra Magasin, hvor jeg fik lov til at arbejde, når jeg ikke var på kasernen. Mødte her Kim Meier, der tog mig med på Dyrehavsbakken og ind på Pølsekroen til fællessang og bægerklang og disko på Place Pigalle..

Er så også lige nødsaget til at lægge en lille episode fra denne tid ind her, da den fik betydning i mit liv senere. Var med på en stor Østre Landsdels-øvelse ved Antvorskov kaserne i Slagelse og på vej hjem fra denne øvelse, sidder jeg som passager i 3. vogn i kolonnen af køretøjer og småslumrer. Pludselig midt på Hovedvej 1 mellem Ringsted og Sorø går det hele i stå, og vi holder bare dér på vejen. Efter et stykke tid hopper jeg ud af bilen og går op foran for at se, hvorfor vi holder her. Og foran den forreste af vore lastbiler holder 2 personbiler, der er kørt frontalt sammen. 2 voksne og 3 børn i den ene og 2 voksne i den anden. Styrter ned langs kolonnen af militærbiler og råber til mine soldaterkammerater, at nu er det nu. Alarmér og kom så med masser af værktøj, så vi kan begynde at brække bilerne fra hinanden og få åbnet dørene så ambulanceredderne kan komme til, når de ankommer. Begynder selv  at dirigere trafikken udenom, så ikke forbliver gået i stå, og så ambulancerne og politi kan komme frem. Læste dagen efter i avisen, at 2 mennesker var omkommet. Da vi fik lov til at køre igen, bad jeg chaufføren om at finde nærmeste købmand, så jeg kunne skylle denne oplevelse ned og forhåbentligt ryste den af mig. Samtidig besluttede jeg mig for, at jeg skulle have et rigtigt førstehjælpskursus. 

Det var så altså også her på Sjælsmark kaserne, jeg mødte mit livs kærlighed - Jette. Hun mødte hver morgen 05.30 sammen med sin kusine for at gøre rent nede i vores vagtlokale. Vi flirtede en del og kørt før hjemsendelsen, fik jeg et los over skinnebenet af kusinen, at nu havde jeg bare at møde til krobal på Ørholt Kro på lørdag. Her blev jeg total-forført, og de næste 7 måneder var vi kærester. Jette læste til teknisk tegner og boede hjemme hos forældrene i Frederiksværk. Da det virkelig gjaldt - vi snakkede lejlighed, forlovelse osv. og Jette blev gravid, vandt bajerne og det frie liv over kærligheden - min største fejltagelse til dato.

Afsluttede militær-tjenesten med flotte papirer i 16.11.1972 og tog ugen efter på min 1. solorejse udenlands. 8 dage på Grand Canaria (Las Palmas) for hjemsendelsespengene.

Mens jeg fortaber mig i minderne om soldaterliv, kærlighed, job og masser af bajere, har jeg glemt en anden stor vigitg begivenhed i mit liv.

Vi havde tronskifte i Kongeriget Elleore i februar måned 1972. Erik. d. II abdicerede - Leo d. III blev ny konge. og jeg blev nyudnævnt adjudant for Leo. Og på denne begivenhedsrige dag/aften/nat røg hele den unge afdeling på danserestaurant i fuld ornat i Københavns natteliv og senere røg min mødom til den aktværdige Cronprinsesse. Og jeg opdagede glæden ved sex.

Det var nu midt december - og hvad skulle jeg så ??

- Arbejde sagde den gamle, og det lykkedes at få job hos Adam Transport, hvor jeg skulle sidde i en afdeling, der "lavede" containertrafik til USA og Canada. Månedsløn 2.400,- i startløn - stigende til 2.600,- Konnossementer og andre tossede toldpapirer, fragtbreve osv.osv. Vi sad 4 på kontoret - John Hansen, der var daglig leder, Hanne Lunøe (dejlig pige), Sonne (omkring pensionsalderen) og så mig - og startede hver morgen med at klunse om, hvem der skulle hente første runde af bajere inde i kantinen. Omkring frokost stod der som regel 4-5 stykker i vindueskarmen hos hver af os. Et par gange om ugen holdt vi enten frokost eller kaffemøde nede på den lokale "Filialen" på H.C. Ørsteds vej. Det var hårdt (og sjovt), og det var i dette miljø, Jette ringede til mig på kontoret og med begejstring fortalte, at hun var gravid. Det kostede mig 3 dage på druk. Efter aborten på Riget forsvandt gnisten mellem os - mest min skyld.

Men på Filialen havde jeg også nogle pudsige episoder. Bl.a. den eftermiddag/aften, hvor jeg løb ind i en flot pige. Vi delte øl og drinks og blev enige om at fortsætte et andet sted i byen. Så fat i en Taxa og en tur på Kakadu-Bar (kendte jo ikke stedet i forvejen)..Her gav hun den som verdensstjerne og bestilte ½ flaske whisky. Super, tænkte jeg, lige ind til jeg blev klar over, at hun havde et vist kundepotentiale siddende her på Kakadu. Så tog jeg en ordentlig slurk af whisky'en, fortalte bartenderen, at jeg lige smuttede på toilettet, og så ellers lynhurtigt ud af døren. jeg skulle i hvert tilfælde ikke hænge på dén regning.

Stoppede i jobbet 31.05.1973, fordi jeg havde søgt ind på Emdrupborg Seminarium.

Skal lige lave et indstik om sommerferien i 1973, da Ib, mor og jeg tog på udlandsrejse i bil sammen med mors kollega fra Seminariet Carl Emil, hustru Tove og yngste søn Ole. Gennem Tyskland til Döllach i Østrig. Her forblev familien Jensen, mens vi 3 kørte til Gardasøen for at besøge mors kusine Birte Melsen i Malcesine i et par dage. Kørte hjem over Döllach igen, hvilket var rigtig dejligt, for de havde en skøn servitrice på Hotellet, der hed Doris Pressl.

Hun var trofast gæst på mit hotelværelse i denne anden uge i Döllach. Hun mente det alvorligt, for da hendes sæson i august var ved at være ovre, ringede hun til mig i København, at nu var hun altså på vej til Danmark og mig. Gode råd dyre - men det blev afværget.

Tilbage til seminariet : Fandt aldrig helt rytmen som studerende, men havde det skønt i de uger, hvor vi var i praktik på nogle skoler. For ikke at dumpe endnu en gang meldte jeg fra inden eksamen, da jeg ikke kunne overskue at skulle læse dét pensum i Religion, der blev udstukket til os.

Er altså lige nødsaget til at nævne, at jeg i en periode i foråret 1974 på ca. 4 måneder har meget tæt kontakt til nabo'en i nr. 2 B på Ellegårdsvej. Hun er enlig mor, hedder Marianne Aaen og har en skøn datter Karina på ca. 4 år, der går i børnehave oppe i Gentofte på "Søbredden" - lige ved Gentofte Sø. Bortset fra med mine ejendele flytter jeg ind med tandbørste og underbukser - resten henter jeg jo efter behov i nr. 2A.

Men vi er tåbelige - for unge - skiftes til at gå Kildegård Bodega (en gang i mellem sammen), og tror ikke jalousien (eller mistanken) kunne bære disse natlige soloture. Ærgerligt, at det ikke holdt længere, for det var faktisk et par søde piger. Ib var noget forfjamsket over dette forhold, idet Marianne's far var direktør i Privatbanken, og Ib kunne slet ikke forholde sig, at jeg blev inviteret til middag hos direktøren og fruen i deres lækre villa på Esperance Allé i Hellerup.

Så sommeren 1974 skulle jeg igen finde på noget nyt at lave.

I første runde tog jeg med Dyssegårdsskolen på sommerlejr i 2 uger i Ulvehale på Møn og løb her ind i en dejlig håndarbejdslærerinde, der hed Helle. Åh, det var godt, men knap så godt, at hun var samboende med en anden fyr. Så alt foregik skjult og gedulgt, men det gav da også forholdet en vis snert af mystik og drama. Blev til nogle skønne måneder sammen med hende med masser af liv.

Men efter sommerlejren startede mit store job- og karriereræs, da jeg blev ansat i Mærsk's rejsebureau Unisol, der lå inde på Rådhuspladsen. Ansat som salgskonsulent (flot titel til mand uden uddannelse). Løn : 3.500,-/måned - slutløn, da jeg holder op, er 4.428,-/måned. Og mit job bestod i at sælge rejser til rejsehungrende danskere primært via salgskontoret. Fik med tiden afløsertjans og solgte til vore agenter (mindre rejsebureau'er rundt i DK, Sverige, Norge og Tyskland).

Et rigtigt super-godt job. Udadvendt. Fast hyre. Øl i køleskabet på 1.sal. og faktisk en del gode fester.

30.11.1974 - 08.12.1974 opdager jeg frugten ved at være ansat i sådant sted, da jeg er en uge på Grand Canaria - bor på Puerto Plata på Puerto Sol-kysten i havnebyen Puerto Rico. Bliver taget med guiderne ud at spise de gode steder og ser nogle af de andre hoteller på Sydkysten.

I febr. 1975 var jeg af sted på min første officielle "studie-tur", da jeg ryger afsted med Jens til Gambia og skal kigge på hoteller og udflugtsmulighder. Jeg bliver ret vild med Gambia. Løber ind i en sød psykolog, der hedder Inger, og vi hygger meget. Dejligt hotel, rimelige priser, skønt klima med ca. 40 grader i skyggen men med en skøn let brise ude fra Atlanterhavet, så man ikke mærker varmen så kvalmende hed. Og her lærer jeg igen forskellen på ansatte og gæster. På vores udflugt ind til hovedstaden Banjul skal vi spise frokost på en lokal café. Her er der en hamrende flot og charmerende lille fiks ung pige, der render rundt og serverer i superstramme cowboy-bukser og på hendes venstre baglomme sidder et lille stofmærkat med teksten : "If I follow You home, will You keep me ??" Hende møder jeg et par dage efter i Fajara's natklub, hvor jeg sidder sammen med nogle af guiderne og nogle af de libanesiske handelsmænd, som er dem, der tjener penge i Gambia. Hun kommer op og gir kys på kinden og forsvinder lige så hurtigt igen. Guiderne fortæller, at hun er dén, der tjener flest penge på natklubben og ganske rigtigt : kort efter har hun charmet sig ind på et par herrrer, der bliver  hendes gevinst denne aften.

Bliver da lige nødsaget til at omtale mit 2. hjem i disse år. Lige på den anden side af Vester Vold Gade i forhold til Unisol's kontorer på Rådhuspladsen ligger et ældre værtshus, hvor værten også forelsker sig i Gambia, så Unisol hjælper med rejser og alt muligt andet. Da han og familien emigrerer til Gambia overtages værtshuset af Henry, og det får nyt navn Sir henrys Pub. Sødt ægtepar, der overtager, og snart begynder en livsrytme, hvor jeg møder ved 8-tiden, får morgenmad + øl og Gl.dansk, inden jeg skal på kontoret kl. 09.00. Kommer her ofte i frokost og efter arbejdstid med og uden kolleger. Een af fredagene på Sir Henry bliver jeg forført af en lille lækker dame (hun er 40), der hedder Helle, og det er ganske forrygende (hun kan ét og andet), indtil jeg en aften skal hilse på hendes 15-årige datter - se den var jeg jo ikke lige parat til, så nu måtte det jo slutte. 

Med til mit job - udover salg af rejser - hørte også, at jeg ind i mellem dels afløste, dels supplerede vores mand i Lufthavnen. Det var sådan en ekstra service Unisol havde - en fast mand i lufthavnen til at guide vores gæster rundt, så de fandt den rigtige gate og det rigtige fly. Når der så var forsinkelser på afgangene - ud over 3 timer - rykkede vi ud for at yde sublim service. På luftfartsselska-bets regning blev der bestilt busser, og så tog vi dem med ud på en udflugt, hvor de også fik noget godt at spise. Typisk handlede busturen blot om at finde en kro, der kunne tage sådan 100-150 mennesker uden varsel til en god frokost, da de fleste afgange var morgenafgange. Dog var én af de værste ture af den slags, jeg har haft, en flyafgang til Jugoslavien. Mødetid kl. 09.00 - afgang kl. 10.00. Jeg mødte på kontoret lidt i ni og blev omgående sendt i en taxa til lufthavnen. Så skal man jo gennem sikkerhedscheck for at "adgangspas" til områderne bag ved skrankerne og de toldfrie områder. Gæsterne er checket ind, så op i afgangshallen og få dem alle samlet og ned i 3-4 busser og så afsted. Destination Vallø Slotskro. Her stod den på formiddagskaffe, da vi kom og lidt senere var frokosten serveret. ca 1 gang i timen var jeg i telefonisk kontakt med lufthavnen - blot for at få at vide, at der gik endnu 1-2 timer. Aftale med personlet, at der er fri bar i stedet for en drink i timen. Sidst på eftermiddagen måtte jeg krybe til korset og bestille middag til hele bundtet, og for at det ikke skal løgn - et par timer senere var næste vigtige opgave at finde hotelværelser til dem allesammen her i København. Og så var det logistik igen - 140 gæster fordelt på 4 hoteller - fordelt i 4 busser vel vidende at det er mit ansvar alene at få dem allesammen til lufthavnen i tide, når der blæses til afgang. Gæsterne er jo hurtige - nogle havde nået at købe toldfrit, inden vi fragtede dem ud af lufthavnen. De fornuftige af disse hurtige ringede til venner eller familie, for at få afhentet denne ekstra portion. Men der var jo også nogle, der lavede en fest ud af det, da de kom på hotelværelserne. På Vallø havde de jo fået alt serveret. Men næste morgen blev jeg vækket af telefonen ved 7-tiden og havde efterfølgende præcis 1 time til at få alle i lufthavnen. (jeg havde jo også fået et værelse på ét af hotellerne). Og selvfølgelig : på 2 af værelserne måtte jeg stå og hamre på døren for at få vækket "festaberne" og få dem ud til bussen. Men det lykkedes. Alle kom af sted et døgn forsinket, men sagde dog tak for god behandling.  

I juli 1975 er jeg på en 8-dages studietur på Costa del Sol sammen med min kollega, Helle Brusch. I min naivitet troede jeg, vi fik hver vores lejlighed, men gudskelov var der kun bestilt en enkelt lejlighed til os, og allerede første aften/nat gik det galt (eller godt) for os, og vi kærester on and off det næste års tid.

På næste Gambia-tur i dec. 1975 mødte jeg Heidi Vestby fra Sandefjord i Norge, som var ansat hos én af vore agenter, så hun fik "special-care" ;-) Var i oktober  året efter oppe i Norge og besøge hende og familien. Rejsebranchen kan noget med billige billetter og afgange, ingen andre kan få fat i.

Sommersæsonen var suveræn, idet vi havde 2 ugentlige afgange til Mallorca, hvilket i praksis betød, at når der var ledige sæder, kunne vi ansatte tage på weekend-tur til Mallorca. ned fredag aften - hjem søndag aften.

På én af mine Gambia-ture, hvor jeg stødte ind i sygehjælperne fra BBH, var én af disse en lille fiks ting. Meget energisk og direkte. Frisøren på Fajara var libaneser (det var libaneserne, der tjente pengene på turisterne i Gambia) og ha brændte da vist nok også varm på hende. Det korte af det lange er, at han inviterede os alle sammen på libanesisk middag, hvilket var noget af en oplevelse. Nogle kendte retter var der da, men også nogle ukendte, som vi blev nødet at spise / smage og én af delikatesserne viste sig efterfølgende at være fårehjerne.

Og i 1976 flød flere amoriner i Torben's turban. Løseligt blev det til yderligere 2 gange Gambia (marts og dec. 1976 og begge gange løb jeg ind 6 sygehjælpere fra Bispebjerg Hospital, 4 gange Gran Canaria - den ene gang okt. 1975 er jeg vært for 15 tyske agenter og skal føre dem rundt i en 3 dages "studierejse", 7-8 gange Mallorca (weekend-ture), 1 gang Costa Brava og som nævnt een vidunderlig gang Costa del Sol. På én af flyturene til Gambia (ca. 7 timer) opholder jeg mig det meste af tiden sammen med stewardesserne ude i "pantry'et" med én siddende på skødet og kysse-kramme. På studie-turen med tyskerne har jeg også en kollega med, men da jeg har været rundt og se hotellerne, havner jeg i baren, mens de andre ser på værelser, og så bliver jeg under hele turen sidste mand i bussen. "Hvis Torben er her, er alle her" blev parolen. Et par timer inden vi skal hjem til København igen, er vi nået til Las Palmas. Jeg aftaler med min kollega, at jeg lige snupper en "morfar", så skal han nok vække mig og sørge for, at jeg kommer med hjem. MEN pludselig vågner jeg brat. Klokken er alt for mange. Stormer ned i receptionen - No, Signor, de er skam kørt..Gode råd DYRE - får fat i en taxa og jager af sted mod lufthavnen, bliver sat af ved hovedindgangen, hvor en Maersk-purser venter på mig og gelejder mig direkte ud til flyet og 1½ minut senere letter vi. Og hele flyet råber:" Hvis Torben er her, er alle her"  

Med til oplevelserne her hører også mit møde med forskellige danskere i udlandet. Den tidligere restauratør fra værtshuset på den anden side af gaden, som Unisol hjalp til gamibia, mødte jeg nogle gange dernede sammen med hans kone og søde datter, der trods alt kun var 14, da de togh  derned. Mødte også en dansker ved navn Peter med angiveligt en blakket fortid. Han fortalte i hvert tilfælde, at han agtede at blive i Gambia, fordi han ville blive anholdt i samme sekund, han satte foden på dansk jord. Han havde planer om at åbne et diskoteque 500 meter fra vores lækre hotel Fajara og underholdt ofte med, hvor dyrt det var for ham. Han fortalte, at han brugte ca. dobbelt så mange penge på bestikkelse, som han brugte på byggeriet. På min sidste tur dernede oplevede jeg, at det var lykkedes for ham at åbne natklubben ugen før min ankomst, men han var allerede i problemer, da diskotequeet oversømmedes af prostituerede, selvom han ikke ønskede dem inden for dørene. Når de var kommet, ringede han efter politiet for at få dem ud igen (kostede penge hver gang at få politiet til at komme) og i dagtimerne gjorde deres alfonser alt for at genere Peter p.gr.a hans chikane mod pigerne. Han fortalte, at han ofte lå med geværet i buskene udenfor - alene for at true  dem at holde sig væk.

Unisol var en dejlig arbejdsplads. På den ene side solid, da vi var ejet af Mærsk - på den anden side fuld af spas.

Vi var sammen med Spies rejser de første danske aktører på Gambia og sloges derfor om at være bedst på destinationen. En kamp, vi vandt overlegent, da vi brugte "natur-metoden". Fik ansat Udenrigsministerens søn som Guide (han var i øvrigt også nevø til Præsidenten), så alle Unisol's ansøgninger i Gambia blev behandlet lynhurtigt, mens Spies' ansøgninger røg nederst i bunken. Vi inviterede foråret 1976 en delegation fra Gambia på besøg her i København og havde selveste Simon Spies som én af vore lokale gæster til en våd reception.

En kollega - Bente Møller - inviterede til sommerfest det ene år, men kom desværre til at få sin niece til at hjælpe med det praktiske - det blev så også hende og mig i et par måneder ...

I sommeren 1975 arrangerede vi nogle ture til de populære rejsemål i Spanien - Mallorca, Costa del Sol - med Dansktoppen og på én af disse ture var blandt andre ægteparret Jørgen og Grethe Ingmann og Dorte Kollo. Det samme var Unisol's PR-mand Bo Augustinus, og det var knap så heldigt, for denne hede affære : Grethe og Bo førte til Grethe og Jørgen Ingmanns skilsmisse, mens Grethe og Bo flyttede sammen (og blev gift) i Asserbo. I efteråret 75 sås Jørgen I. flere gange på Unisol's kontor - fuld som en allike og rasende som en olm tyr, der lige skulle tale alvorsord med Bo, som vi måtte smugle ud af bagdøren.

Flyttede i juli 1976 til Frederiksvej 19, 2000 Frederiksberg

Frederiksvej var ikke sundt for mit helbred for for enden af vejen lå et hyggeligt Værtshus : Fasanbodega - også kaldet "Gravens Rand", da Solbjerg Kirkegård lå lige bagved. Her "byggede" jeg mit 2. (eller 3. hjem). Kom næsten dagligt efter arbejdstid og hilste på de øvrige beboere i kvarteret. Raflen, billard og bajere var dagsordenen. Blev der ringet var jeg aldrig dér. Mine kommende "kærester" fik fremmødeforbud på Gravens Rand. Den første af disse var Else Kristensen. Lastbilschauffør - boende på Amager, men oprindeligt fra Egebjerg ved Nyk. Sjælland, hvor jeg flere gange har besøgt familien. Hun kom senere til HT, hvor hun efterfølgende ofte inviterede kolleger hjem på Frederiksvej. Irriterende, så hun måtte ud.

Det er med blandede følelser, jeg omtaler "Gravens Rand" for på den ene side har jeg mange muntre oplevelser dér, men på den anden side gik det også ned ad bakke med mit helbred (eller op ad bakke med alkoholismen)..I starten havde jeg ingen problemer med pauser i drikkeriet, men efterhånden tiltog abstinenserne, når jeg stoppede, hvilket oftere og oftere betød, at det var nemmere at morgenreparere end at tage konsekvenserne af en våd aften i byen.

Dette har ganske givet været medvirkende til, at jeg i februar 1977 får mit 2. gule og dermed røde kort p.gr.a druk fra Unisol og må hjem og søge nyt arbejde.

I første omgang får jeg job hos en bekendt, Claus Blücher i hans firma Willy Blücher, der sælger lækre damestrømper, strømpebukser og lækre herresokker. Firmaet beliggende i Birkerød/Allerød. Men Claus er næsten mere tørstig end jeg er, og han tager mig med "de rigtige steder" i København til "herrefrokoster" o.lign. Bl.a på Husmands, hvor kvinder er forment adgang med mindre de kommer i selskab med en stamkunde (som f.eks, da Simon Spies skejede ud). Og det er frokoster med øl og snaps, kaffe og god cognac bagefter. Holder her i ½ års tid, og så er det nyt job igen.

Det gik dog forholdsvis hurtigt for kort efter fik jeg ansættelse i Dansk Centralkontor for Sommerhusudlejning (senere Dancenter). Mit job her var at lave kontrakter med sommerhus-ejerne med henblik på udlejning. Så i bund og grund skulle jeg have kontrakterne hjem så billigt som muligt, for at vi kunne tjene så meget som muligt. Og - satans også - det gik meget nemmere, når stemmebåndet var smurt med lidt alkohol, end når jeg var ædru.

Så forholdsvis hurtigt fik jeg en helt ny dagsrytme : vågnede i god tid (skal nå det hele), tager en ordentlig slurk af flasken ved sengen, så jeg kan komme ud på toilettet og få det hele op. Så plads til næste slurk, en kop kaffe, etagevask i køkkenet, tøj på og ned til cigarhandleren på Frederiksvej og ind i baglokalet til en Porter og en Gl.Dansk og måske et sæt mere. Herfra gennem Frederiksberg Have til mit morgenværtshus i Smallegade, hvor den stod på kaffe, rundstykke og en bajer eller 2. Herfra på job i Falkonercentret (her lå kontoret). Til frokost : 4 halve hurtigt i halsen - en tur på "Endestationen" (nærmeste værtshus) for at skylle 2 sæt ned. Tilbage på job og til fyraften hurtigst muligt tilbage på Gravens Rand.

Men så skete det jo desværre mere end én gang, at der var rigtigt hyggeligt selskab omkring mig, når jeg kom forbi morgenværtshuset, så jeg måtte ringe og sygemelde mig. Desværre har sprutten overtaget min hukommelse, så kan ikke huske hvem og hvor, der her har leget med mig.

Med til disse "druk-beretninger" hører også én af dem, jeg trods alt lærte noget af: nemlig at opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Historien er i korte træk, at jeg har aftalt med Marianne (se febr. 1972), at hun kan komme over en weekend fra lørdag-søndag. Hun står over for større omvæltninger i sit liv og har brug for at snakke og komme lidt væk fra den jyske provins, hun er flyttet til. Aftenen før er jeg ude og besøge hendes veninde Anne-Sophie Stamp, og vi ender på langs med lagengymnastik. Stamp brokker sig over, at det gør ondt, så jeg pakker sammen og smutter. På vej hjem - ind forbi et værtshus på vejen og oppe ved baren sidder en sød, køn pige, som havner i min taxa til Frederiksvej. Vågner lørdag formiddag : koldsved. Fremmed dame i sengen og Marianne skal hentes om 1 time på Hovedbanegården. Ud af vagten med hende - sengeredning. Etagevask og morgenbajer og så afsted. Har ikke fået købt ind, så om aftenen inviterer jeg på ét af naboværtshusene, der har jubilæumstilbud på mad og drikkevarer. Da Marianne og jeg træder ind i lokalet, sidder "den ny fremmede" ved det første bord og siger højlydt:"Hej Torben - Tak for i går" - og se, da kunne jeg have krøbet i et musehul af flovhed. En lektie for livet..  

Dog skal det med her, at det ind i mellem lykkes at holde mig fra Gravens Rand på en søndag. Dels fordi jeg havde dame på eller fordi jeg pludselig havde fået nok (det skete trods alt)..Een af disse søndage læste jeg i avisen, at en spejdergruppe ved Bellahøj søgte voksne ledere, og som gammel spejder tænkte: det er lige mig.

Så jeg fik en lederpost i Juniorgruppen i 29.th. Barking Group i Bellahøj, hvor jeg havde et par gode år som leder. Rendte ind i Annie, der på det tidspunkt gik i 2. G. Det var ikke så smart - mig 10 år ældre og med hang til bajere, men hun ville mig, og så gav jeg jo efter..

I sommerferien (hendes altså) skete der 2 ting. Jeg var med familien i sommerhus i Asserbo og hjalp til med bygningen af en stor udvidelse af huset. Een af dagene kører vi ind til Frederiksværk for at handle, og UPS - pludselig ser jeg Jette (min kærlighed fra soldatertiden) med klapvogn og 2 unger..Har enormt lyst til at løbe hen og kysse hende, men modet svigter (og Annie og hendes forældre står jo lige bag ved og ånder mig i nakken)..På den ene side glad for at se, at hun fik sine børn - på den anden side jaloux, fordi det var ikke var med mig..Men kan ikke klage - jeg valgte selv fra..Den anden ting er, at Annie - elev i 3.G flytter ind hos mig. Både godt og skidt, for jeg er ikke sød ved hende. Ofte vinder Gravens Rand over hende, og jeg er der jo aldrig, når hun ringer.. Jeg er med til en privat gymnasiefest, og her går aldersforksellen virkelig op for mig. Kan overhovedet ikke kommunikere med hendes klassekammerater. Så endelig tager hun sig sammen og flytter tilbage til forældrene..

Min spejdertid i Bellahøj må derfor også slutte, men jeg tilbydes en hel gruppe (Gruppeleder) inde i City : Ørnegruppen i Nr. Farimagsgade lige over for Ørstedsparken. 

Og i de år begynder jeg at opleve nogle personlige triumfer (med eller uden øl)..Er med til at lave Oak City Rally - et stort arrangement med sæbekassevæddeløb fra Farum Station til Egemosen Spejdercenter - en strækning på knap 10 kilometer. Første år er jeg med. Året efter - det 9. rally - er jeg løbsleder, og det lykkes mig at skaffe sponsorer, så vi kan lidt mere end vi plejer. Jeg får ovenikøbet Farums viceborgmester P.E. Gustavsen ned på stationen og fyre startpistolen af. Året efter i 1982 har vi 10-års jubilæum og vi optages i Guiness Book of Records, som Verdens Største (177 biler med min, 5 personer i hver) og Verdens længste Sæbekasserally. Betyder at vore 4 klassevindere alle kan kalde sig Verdensmestre og har lavet Verdensrekorder. Desværre oplever jeg ikke succés'en, da jeg med en 2.dags brandert må lægge mig og sove det værste ud..og først vågner til oprydningen.

Ny kæreste i en periode er Else, der er lastvognchauffør, da jeg træffer hende (mærkeligt karrievalg). Hun bor på Amager, men er rigtigt meget "nomade" (ud og ind) - flytter ind i en periode. Hun kommer oprindeligt fra Egebjerg på vej til Nykøbing og Rørvig, hvorfor vi tit er deroppe.

tilbage til emnet karrie : Er med Centralkontoret i Jylland og forhandle kontrakter om Himmerland Golf- og Country-Club endnu inden det er færdigopført, da bygherren er på røven og skal bruge dokumentation på forventet lejeindtægt for at få lov at færdiggøre byggeriet.

Er oktober 1977 på studietur til Bornholm, da vi har købt nogle ferielejligheder i Svaneke og Gudhjem, som vi skal markedsføre.

Som man kan se - festlig tur..

2  år senere får jeg igen 2. gule kort : ud af vagten 31.10. 1979.

Og hold så lige fast. Kun en måned senere bliver jeg ansat som "Organisationsassistent" i Civilforsvarsforbundet. Vi havde "røde" Palle Simonsen som direktør (på deltid-han skulle jo passe sit job som medlem af De konservative i Folketinget (blev senere minister-først social- i 1982, senere finansminister 1984-89). Her var Bo ansat som fuldmægtig og Hans Jørgen stod for reklamekampagner og PR. Lige overfor indgangen til kontoret lå Café Dan Turell. Efter ca. ½ års ansættelse skulle vi alle til det årlige Repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand. Det var meningen at vi kontorfolk skulle stå til rådighed for de delegerede, hvor Hans Jørgen og jeg tog ophold i baren, hvor alle kunne finde os, hvis de skulle bruge vores hjælp. Det syntes Palle ikke om, så straks efter middagen blev H.J. og jeg sendt hjem i unåde, og om mandagen modtog vi begge en fyreseddel til ophør 31.07.80.

Havde så et kontorjob hos Statens Erhvervskontor for Læreruddannelse fra aug. 1980 - april 1981, hvor vi lavede kortere kurser for håndværkere og andre erhvervsfolk, så de kunne undervise på f.eks. tekniske skoler. Månedslønnen er nu oppe på kr. 8.690,- Et dødsygt job i et dødsygt miljø, så det blev også drukket væk..

Der er ét eller andet, der tyder på, at jeg nu er ved at blive voksen. For mit næste job bliver i Albertslund kommunes skoleforvaltning, hvor jeg d. 9. juni 1981 ansættes som assistent på prøve. Betyder i praksis, at jeg skal vise mit værd inden jeg bliver assistent. Det er også meningen, at jeg skal bestå HK I og II – en kommunal uddannelse i forvaltning. Men fagindholdet svarer til børnehaveklasse, når man trods alt har tilbragt 2 år på Handelshøjskolen og læst såvel National- , som Erhvervsøkonomi. Så en del af timerne tilbringes i en biografsal eller på det nærliggende værtshus i Glostrup – dog nu uden øl, men med cola eller kaffe og en avis eller en hyggesludder. I hvert tilfælde blive jeg afmeldt p.gr.a for meget fravær – og jeg som troede, at jeg blot skulle op og bestå eksamen – ligesom på Handelshøjskolen.

Mit job består i at være sekretær for skoledirektøren H.V. Jensen = skrive breve, ordne møder og mødekalender, servicere det kommunale skoleudvalg og skolekommissionen og arrangere møder med såvel skoleinspektørerne og viceinspektørerne. (ind i mellem også med de lokale tillidsmænd fra lærerforeningen) HV bruger mig også som privatsekretær, idet han sidder i bestyrelsen for Roskilde Kunstmuseum, og dér er der en del private brevskriverier, som jeg også lige skal ordne. Laver sammen med viceskoledirektøren en kæmpeundersøgelse blandt forældrene omkring indførelse af vinterferie i uge 7, men her fuskes lidt med resultaterne, så lærerne får deres vilje og vinterferien indføres.

1½ år efter min ansættelse tilbydes HV et job som direktør for Kulturforvaltningen i Storstrøms Amt – en fristelse, han ikke kan sige nej til. Det betyder, at han får bevilget orlov i 2 år for at afprøve, om det er et job, han magter og fortsat har lyst til. I Albertslund konstitueres Vicedirektøren som direktør, og han ønsker sig en anden sekretær end mig.  Jeg overflyttes til skolepsykologisk kontor, hvor jeg udstyres med an diktafonafspiller, 2 lytte-bøffer og en skrivemaskine, og så sidder jeg dér 8 timer hver dag – uden kontakt med omverdenen og skriver psykolograpporter på skolernes elever. Er temmelig utilfreds med denne løsning og klager min nød til HK og til de politiske udvalg, jeg tidligere har betjent. Dum idé – sidstnævnte – især, fordi jeg ikke tænker mig om og skriver mine klager på kommunens papir. Det giver uro i geledderne – HK kan ikke redde mig (p.gr.a nævnte fadæse) og i juli 1983 ophører mit ansættelsesforhold i Albertslund, men jeg er fritstillet fra 30.04. 1983

 

På privatfonden sker der også en del i denne periode. Da jeg jo ikke drikker, er det ikke så sjovt at komme på Gravens Rand – også for dyrt at tabe bajere eller bittere, når man selv kun skal have cola, når man vinder. Begynder derfor at læse Politiken om søndagen og falder over ”kom frit frem” og ”Personlige”.

Møder ad denne vej  Anni Ellingsen (bemærk efternavn), der er en flot pige - boende på Husumvej i Brønshøj sammen med sin søn Teddy på 4 år. Problemet med Anni er blot for megen dramatik og for meget druk. Bor i en ejendom med 6 lejemål, hvor folk løber ind og ud hos hinanden med og uden flasker. Så forløbet bliver ikke så langvarigt, som det måske kunne have været.

 

Møder ad samme vej Anette Grahn, der tilfældigt bor i Albertslund. Hun er enlig mor til Vibeke på 7 år og Lene på 5. Anette læser til sygehjælper på revalidering efter et ægteskab præget af voldsom jalousi, hvor hun stort ikke fik lov til noget som helst på egen hånd. I og med jeg arbejder så tæt på hendes bopæl, går der ikke lang tid, før jeg flytter ind h os hende. Kan på den måde også afhjælpe hende i hendes uddannelse, da hun står foran at skulle have en del nattevagter, og så kan jeg jo passende være barnepige.

 

Flyttede sammen med Annette Grahn, Nyvej 91, 2620 Albertslund i 1981.

 

Det bliver hurtigt rigtig familiehygge med stort F, idet hendes forældre bor 2 opgange til den ene side og hendes mormor 2 opgange til den anden. Vi på Nyvej 91, forældrene i 95 og mormor i 87. ”svigerfar” Otto og jeg får ligeledes ret hurtigt nogle temmelig faste ritualer. Vi mødes lørdag morgen nede på vaskeriet og ordner ugens storvask og sammen kører vi i City2 og går i OBS – Brugsens svar på Føtex’ Bilka – og ordner storindkøbene. Herudover er vi sammen min et par gange om ugen.

Forholdet til pigerne går begge veje. Mens Vibeke bliver mere og mere far-glad og vil være sammen med ham, bliver Lene mere og mere glad for mig. Deltager nu også i aktiviteter på pigernes fritidshjem som andre forældre og i skolesamtaler på Vridsløse Lille skole, hvor begge piger nu går. Besøger begge Anette’s brødre, storebror Jan og lillebror Flemming og deres respektive familier i henh. Greve og på Nørrebro.

Selv økonomien får vi forholdsvis hurtigt rede på med fællesøkonomi. Dels er Anette på of forsørgelse, dels er jeg ansat i kommunen, så der skal ikke være mulighed for at komme og tage os på sengekanten. Jeg ordner alle de faste udgifter, Anette den daglige husholdning.

Og familieidyllen blomstrer. Jeg passer, som tidligere beskrevet, fortsat min spejdergerning i Ørnegruppen med ugentlige møder og weekends ind i mellem.

Samtidigt er det i denne periode (1981 og før jeg flytter til Albertslund), jeg indfrier mit løfte til mig selv fra min soldatertid og får taget et kursus i udvidet førstehjælp og stifter herigennem bekendtskab med samaritterne i Dansk Røde Kors. Bliver medlem af Københavns Samaritter Korps – i første omgang som almindelig samarit, men begynder snart at gøre karriere også her.

 

Min lejlighed på Frederiksberg fremlejer jeg, som man må i henhold til lejeloven, og da perioden (2 x ½ år) er ved at udløbe, skal jeg tage stilling til : hvad nu ?? Og pigebarnet får lov til at overtage mit lejemål, da det jo går forrygende i Albertslund. Sex-livet kunne dog være betydeligt bedre, men omvendt er hun jo aldrig hjemme om natten, og når hun endelig er, er hun enten træt eller pigerne optager opmærksomheden.

Hvor om alting er – aug.sept 1983 sker der følgende. Pigerne er sendt på pasning hos mine svigerforældre, og lørdag formiddag starter Anette et skænderi omkring økonomien (i virkeligheden bagateller), men søndag kl. 15.00 holder 3 x 34 og afhenter alle mine ting fra lejligheden, og jeg må gå den tunge gang og flytte hjem på Ellegårdsvej.

Ib gider stadig ikke røre en finger for min skyld – ”det er sgu hans eget problem” – men mor tager fat i nogle advokater og boligselskaber, hun kender fra sin tid som advokatsekretær, og i dec. 1983 har jeg fået egen lejlighed på Østerbro i København.

I og med min fritstilling, hvor jeg får løn i 3 måneder endnu, har jeg ikke afsindigt travlt med at få nyt job, men via personaleudvælgelsesbureauet Mercuri Urval får jeg job i maj måned 1983 som afdelingsleder hos Hyldahl Marketing, hvor jeg skal tage mig af deres ”Telemarketingafdeling”.

Det er lidt snyd, for det 3. eller 4. gang, jeg er via Mercuri Urval, så jeg kender deres personligheds test, da jeg møder op. Så testene går over al forventning, hvorfor jeg kommer i finalen mod én anden. Og jeg løber med jobbet, selvom jeg ikke ved en pind om budgetter og den slags, som jeg skal bruge dagligt. Afhængig af opgavernes omfang skal jeg også ansætte og fyre løsarbejder, der kan bruge deres telefonstemme til de foreliggende marketinganalyser/ spørgeskemaundersøgelser.

Hyldahl, der er et datterselskab af det anerkendte amerikanske reklamebureau ”Dun & Bradstreet”, får også taget røven på mig. Da jeg har været ansat i 3 uger, kaldes jeg over til chefen, der spørger, hvordan jeg kommer frem og tilbage. Da han hører svaret : med S-tog falder han i svime. ”det går sgu ikke Hammelev – de skal have en bil, hvis De fortsat vil være her.” Så mig i banken og få en check på mit glatte ansigt, og så ind og købe bil : Fabriksny Nissan Sunny Coupé. 3 uger, før jeg fik mit kørekort.

I denne verden skal man tænke sig om, før man handler. Da jeg havde været der nogle måneder, lagde jeg mærke til, at firmaets suveræne sælger nr. 1 ofte kom og lånte nogle af ”mine piger” til små projekter, som han lige skulle køre af. Jeg gik til chefen og beklagede min nød og gjorde opmærksom på, at det var vanskeligt at lave budgetter med og uden ekstra mandskab, når jeg ikke altid vidste, om de faste var til rådighed, når han lånte hist og pist. En uges tid senere blev jeg kaldt på kontoret igen og forelagt problemet. Ledelsen agtede ikke at foretage sig yderligere, og hvis jeg ikke kunne leve med det, måtte jeg jo smutte. De ønskede i hvert tilfælde ikke at genere Husets topsælger med den slags bagateller. Og så måtte jeg jo pakke sydfrugterne (med nyindkøbt bil –hahaha)…

 

Parallelt med alt dette job-sjov er jeg jo så begyndt at gøre karriere i KSK – samaritterne. Har taget forskellige kurser, som bla. Vagtleder og Intern Instruktør, ligesom jeg er begyndt som sekretær med kontortid hver tirsdag aften i lokalerne i Sankt Hans Gade 19, 2200 Kbh. N. Er ved at skabe mig en position i bestyrelsen sammen med formanden Birger Lodberg, vores vagtchef René Isager-Sally og hans datter Gitte. René’s princip om at tager du nogle af de sure vagter, får du alle de gode, kommer hurtigt under huden på mig. Og jeg får rigtigt mange af de gode, hvilket jeg vender tilbage til i et andet afsnit. 

 

Fra den store velrenommerede reklamegigant til mere ydmyge forhold, da jeg bliver annonce-sælger på et mindre forlag med adresse ude på Jyllingevej. Her bliver min første opgave at hjælpe med at få en ny "Københavner-guide" på gaden. Den skal hedde Københavner-Nyt og være supplement til Copenhagen This Week, men på dansk. Så jeg sælger annoncer til restauratører, værtshusholdere, natklubber, seværdigheder, prostituerede og mange,mange andre. For at spare distributionsudgifter bliver bilen fyldt op, så jeg selv kan dele ud, når jeg nu alligevel er ude på kundebesøg. Da vi må opgive dette projekt, gik vi i gang med et nyt. Vores bagmand - en rigtig forbryder, Henrik Johansen (fik nogle år bag tremmer for økonomisk krim.) havde absolut ingen skrubler med at lukke den ene virksomhed  og starte en ny dagen efter, lade os hente lønnen i lønmotagernes garantifond, og så i øvrigt genansætte os i sit nye selskab. Fortsættes om lidt..

 

Midt i dette jobcirkus sker der også en del på hjemmefronten. Er jo hamrende træt af at bo hjemme - alderen + tidligere egen lejlighed - så jeg søger tidligere tiders bekendtskaber og genopretter forbindelsen til Anni Ellingsen. Hun er fortsat glad for mig og i sær hendes søn, Teddy er det. Hun har enorme problemer med ham og må til sidst overgive ham til anbringelse på døgninstitution.

 

Ultimo 1983 flytter jeg solo til Hesseløgade 19, 4.tv., 2100 Kbh. Ø.-

 

Kort efter årsskiftet løber jeg ude på Kildegård i forbindelse med et Elleore-arrangement ind i Pernille Salling, som jeg kender fra de unge dage. Hun arbejdede i en smørrebrødsforretning og blev kæreste med Klaus Ole Møgelvang fra min gymnasie-klasse (og Elleore). De blev gift og fik Mikkel sammen og flyttede senere til Holbæk. NU havde hun forladt ham og var flyttet i lejlighed på Frederiksberg. Og - tænk - hun kastede sig selv og sin kærlighed på mig og kort efter var jeg delvis flyttet ind hos hende. Mikkel var en rigtig krudtugle og svær at styre, men gjorde mit bedste. Lige rundt om hjørnet lå "Sorte Hest" med resterne af BZ-bevægelsen levende i skjul i ruinerne fra Teaterbygningen. Her elskede Mikkel at komme, for der skete altid noget. Men han var i skolealderen og skulle passe denne. Pernille var det noget anderledes med. Gik tilsyneladende godt i starten (nok fordi jeg var blind). Men efterhånden gik det op for mig, at hun havde gevaldige psykiske problemer. En blanding af angst og misbrug. For jeg havde en længere periode, hvor jeg måtte forlade jobbet om formiddagen (gudskelov tæt på) og køre hjem med forsyninger (stærke øl og medicin) for blot at få hende op af sengen. (Troede vel i min naivitet, at blot jeg var der, kunne jeg redde hende). Men det udviklede sig desværre i negativ retning. Hun fik nogle "anfald", hvor hun i raseri smed mig ud, hvorefter jeg kørte hjem i Hesseløgade. Og dårligt var jeg kommet i seng, før hun ringede og grædende sagde Undskyld og be-be og kom hurtigst muligt tilbage, for jeg kan ikke undvære dig. Og det gjorde sig så. En 8-10-15 gange. Den ene gang var jeg faldet i dyb søvn, hvorfor hun tog en taxa herud, vækkede min nabo og fik ham overtalt til at trykke min køkkendør ind, så hun kunne komme ind til mig. Sammen kørte vi så tilbage til Mikkel, der lå og sov alene hjemme. Mikkel fik lov til at følge mig til spejder i en kortere periode og i sommeren 1985 var vi alle 3 i Haderlsev på Det Danske Spejderkorps Landslejr - Blå Sommer. Vi andre lavde spejderting. Pernille holdt ferie og var mere oppe i de voksnes "abr" og drikke øl end  i lejren med os andre. Og tænk sig, da vi kørte hjem fra Haderslev kørte vi forbi Mormor i Vamdrup - bare for at jeg kunne vise hende, at jeg skam havde "dame på".

Viste sig også senere, at hun ikke var færdig med Klaus Ole. Begyndte at tale om vold i hjemmet. Hun var blevet banket, Mikkel fik bank. Og nu var det altså helt galt, når han var på weekend hos K.O. Een lørdag ringede hun og bad mig komme omgående, for Mikkel  havde ringet og grædt fordi han fik klø. Vi ræsede til Holbæk. Pernille - furie - gik ind hos Klaus, som dog afviste alt og bad hende smutte igen. Og så ville hun snakke med Politiet og melde ham for vold. Det kom der aldrig noget ud af - andet end vi måtte køre hjem med uforrettet sag. Finally fik jeg nok af hendes op- og nedture og forsøgte at komme væk fra det cirkus. Det var sgu ikke nemt. I

2-3 uger kimede hun mig ned i tide og især utide, og til sidst måtte jeg flygte hjem på Ellegårdsvej i en periode. NU var det jo opringninger med trusler om selvmord, hvis jeg ikke kom. Det kunne jeg ikke rigtigt finde ud af at håndtere, så jeg fik lavet en alliance med hendes mor, så når Pernille ringede til mig, ringede jeg til moderen og så sørgede hun for at hun selv eller én af Pernille's brødre smuttede ned til hende. Det hjalp til sidst og opringningerne ophørte og jeg kunne flytte hjem igen. (Endnu mere desværre : i marts 1996 dør Pernille - kun 40 år gammel. "druknet p.gr.a. vand i lungerne")

 

Job igen fortsat..: I starten af maj 1984 fik vi idé'en til næste projekt: En husstandsomdelt EM-avis. Vi skulle jo til Frankrig og spille EM i fodbold og alle sportsinteresserede var jo i ekstase over dette. Så helt fra bunden begyndte vi (avisen skulle være færdig på en måned). Oplæg, annoncører, artikler, interview's, layout, trykning og distribution. Så det var en måned med fuld fart på kreativitet, idé'er og salg af annoncer. Mit personlige scoop blev, at jeg skulle interviewe Sepp Piontek på tysk over telefonen - oversætte og så skirve interviewet rent. Een af annoncerne fik vi hjem i 11. time, så der sprængte jeg alle hastigsgrænser, da jeg skulle til Haslev og hente materialet, til Helsingør og få det brudt om til vores format og sat ind det rigtige sted, til Østerbro og aflevere det lånte materiale og så til trykning i Valby, hvor vi stod til kl. 04.00 om morgenen og holdt gang i tryksværten og valserne. Kort herefter konkurs endnu engang. Nyt projekt - Haveavisen (og her jeg jo total blank på varer og potentielle annoncører) og nu også nye kontorlokaler på Gl. Kongevej. (Her boede Henrik Johansen i forvejen med sine 5-8 andre firmaer.) Fik nok af dette konkursrytteri og sagde jobbet op - også i forbindelse med at bilen brød sammen (koblingen røg - angiveligt fordi jeg firede for meget med den under bykørselen, og jeg havde ikke penge til reperation af en sådan). Så den blev skippet - solgt med kanon-underskud, som jeg hang på i flere år som ekstragæld til banken.

 

I mit næste job kombinerer jeg tillært viden fra skolesektoren med min nyerhervede viden om reklamebranchen og bliver annoncesælger på "Skolebladet" - et blad under DIT kommunikationsforlag der er beregnet til og sendes ud til beslutningstagere i folkeskolen og gymnasierne. Møder her Tonny Clausen, der er lay-out'er for vores blade og hele tiden lige kan bruge 1 helsides mere i 2 eller 4 farver. Salgschefen for vores andet hovedværk  - DIT kommunikation - mener jeg hedder "Gravesen". I hvert til fælde en rigtig sælgertype med fuld fart på. Ret hurtigt begynder han og jeg at dyste om månedens sælger, fordi han er god til at sælge, og jeg sidder på det rigtige medie i disse år. 1984-86 er årene, hvor man så småt begynder at tale om PC i undervisningen, så jeg har næsten alle PC-producenter og software-leverandører stående på nakken for at få lov til at annoncere i Skolebladet. Herinde åbnes en ny verden for mig, da vores direktør er højtstående medlem af Scientology-bevægelsen, og han henter slagsmetoder og lignende fra denne bevægelse. Meget af det bruges med succés - andet kasserer vi uden at blinke. Men det åbner for nye succés'er. Det er i grunden utroligt, at samtidig med, at vi tager hans salgsmetoder og salgs-teorier til os, ryster vi alle samtidigt på hovedet af ham og hans kones engagement i Scientology. Men tingene kører rigtigt godt her på forlaget. En travl hverdag - nyt blad hver 2. uge. Tager på messer og møder kunder, tager på virksomhedsbesøg og demonstrationer af nyt udstyr. Regnecentralen (RC) v/Christian Rovsing, Apple med en dansk kvindelig direktør Liselotte, Commodore 64, Intel - You name it, and I was there.. Et gammelt ordsprog siger: Skomager, bliv ved din læst. Det havde jeg hørt, men ikke taget til efterretning, så en dag fik jeg en telefonopringning fra et konkurrerende forlag, der ville tilbyde mig ansættelse på væsentlige mere favorable vilkår. Så den hoppede jeg selvfølgelig på slut 1985 - start 1986, men dette forhold holdt ikke så længe (3 måneder), da man glemte at overholde de lovede favorable vilkår. Nu var gode råd dyre, men heldigvis havde Tonny også forladt DIT og var rykket ud til Chef-Nyt i Glostrup, så han skaffede mig ind derude. Et lidt underligt foretagende. En meget stillig chef med bopæl i mondæne Hellerup, Tonny - praktikkeren fra Hedehusene og så en rigtig sælgertype af de sjældne. Han boede fast på et hotelværelse inde ved Søerne - Det var hans hjem, når han ikke var på landevejene og sælge. Vi havde også et andet blad, der hed Licitationen - og Tænk !! - her mødte jeg Henry fra Henry's Pub (min Unisol-tid) - han var sgu belevet annoncesælger på dét blad..Jobbet her holdt desværre kun ½ års tid, så gjorde druk og almindeligt fravær en ende på denne karriere.

 

Og nu til noget helt andet !!!!

 

Vi skriver juni 1986. Der er oliekrise og almindelig økonomsik afmatning og pludselig langt mellem jobbene - især fordi jeg har opdaget, at annocesalg absolut ikke er mig. ArbejdsFormidlingen - jobsøgning osv..A-kasse. Tilfældigvis viser det sig, at Ib's fætter Leif nu er asnat i AF, og jeg får en aftale med ham med henblik på at komme videre. Han ser hovedrystende på mine papirer og anbefalinger osv., og meddeler kort og godt, at det ser håbløst ud. Tiderne, min alder og min mangel på relevante papirer. Han giver mig et ultimatum : enten starte for fra som kontorelev (voksenlærlingeordning) eller tage en mellemlang (3-årig) uddannelse. Og så vil han i øvrigt gerne have svar på mine overvejelser inden for 24 timer. Og helt ærligt !! - kunne  ikke se mig selv som kontorelev efter 12 år på kontor i forskellige sammenhæng. Så svaret blev mellemlang uddannelse - sandsynligvis socialrådgiver, hvilket viste sig ikke kom bag på ham. Den korte svarfrist skyldes udelukkende, at han mente, at jeg skulle lave en større livsomlæggelse. Nu skulle jeg jo i skole og have lektier for, således at jeg ikke nødvendigvis havde fri, når jeg kom hjem. Og til denne omlægning af mit liv syntes han, at det ville være en god idé at tage nogle HF-fag - ikke fordi jeg skulle bruge dem til noget, men blot for at lægge stilen om. Min gamle studenter ville være adgangsgivende, når jeg lagde min erhvervserfaring oven i.

Så nu startede jeg på HF - Lyngby, Tårbæk, Hellerup med fast undervisning på Duntzfeldts Alle i Hellerup. Tog midlertidigt ophold hjemme, da det var nemmere med bussen herfra end fra Østerbro. Af hensyn til økonomien (A-kaase-penge) skulle jeg have et vist antal timer, men heller ikke for mange. Valgte derfor udvidet Matematik (måske jeg kunne forstå det nu som voksen), engelsk, geografi, samfundsfag og  psykologi. Da udvidet matematik var 2-årigt, fik jeg lov at lave en "sniger" og fulgte både 1. og 2. års undervisning. Så det var 7 ugentlige timer, men kun opgaver for til den udvidede. I psykologi fik jeg en fantastisk lærer, Niels Raasthøj, som er 10-15 år ældre og gudskelov hurtigt opdager, at her er en "dreng total uden selvtillid og selvindsigt". Så samtidig med underisningen tager han fat i mig og forsøger at indgyde mig en del af min mangler. Han er fantastisk vigtig for min videre udvikling, da han herudover også giver en del redskaber til selvindsigt og selvterapi. Og sidst, men absolut ikke mindst - han får mig overtalt til at medvirke i Årets Revy på HF-kursus. Jeg accepterer at være med til at lave kulisser og den slags (kender jeg jo fra gymnasiet), men undervejs lykkes det ham at "manipulere" mig, så lige pludselig står jeg midt på scenen på hovedrollen, skal synge solo + synge med i koret på alle de andre sange og sandelig om jeg ikke skriver tekst til mit eget glansnummer.

 

 

 

I og med, at det er dagsundervisning for voksne, er der en del damer med i undervisningen. Piger, der skal have ny uddannelse, single kvinder, der er skilt og derfor skal realisere sig selv, enlige mødre med samme formål. Så Torben er en populær mand herude og nyder det i den grad (så ingen hanky panky  med de medstuderende ).

 

Og det er jo så også, at det umulige sker..Som sagt dagskole og i og med mit timevalg går efter lyster og ikke behov, så sker det, at jeg har nogle timer midt på dagen uden undervisning. Og det samme har dén studievejleder, der er tilknyttet Duntzfeldts Alle. Hun hedder Dorrit Barrett og underviser herudover i engelsk og spansk. Hun er mig superoverlegen med hensyn til intellektuelle ting og sager. Ved ufatteligt meget om bøger, film og den slags, hvor jeg ved noget mere om empati og livets gode og dårlige sider.  Vi begynder i det stille i sofagruppen at snakke løst om dit og dat, og langsomt øges intensiteten i snakkene. Hun har kæreste, Niels, der er arkitekt, og en søn med x-manden Kari, der dels er finne, dels overlæge på hjertemedicinsk på Gentofte Sygehus. De har sammen adopteret Kristoffer fra Korea, der på dette tidspunkt er knap 11 år. Niels er med til vores julefest, hvor jeg får lejlighed til at hilse på ham. Men efter nytår tiltager vores snakke (også i og med hun er en del af revyen) og umærkeligt flyttes snakkene nu væk fra skolen. Vi kører ned i Hellerup havn og sidder på bænken og snakker og begynder også at kysse...Men ikke mere - forbuden frugt - hun er lærer, jeg elev. Men d. 13. maj 1987 er det slut med uskylden. Jeg har haft min sidste time på HF og sidder om aftenen og passer KSK-kontor i Skt. Hansgade. ½ times tid før lukketid, kommer Dorte (som hun kaldes blandt venner) ned på kontoret og meddeler, at hun ikke skal være medlem, men bruge mig her og nu..And what a night !!! og starten på meget meget mere..Sex, drama, roderi, druk og intriger, men også utroligt mange smukke stunder sammen.

Skal lige tilføjes, at 10. april 1987 har jeg min debut som revy-skuespiller med fælles sang, solosang og almindeligt skuespil. 4-mands orkester ledsager revyen. Og jeg gør det hele ædru !!! Og det er en kæmpesuccés med fest og alt muligt bagefter. Til skolens afslutningsfest et par måneder senere  må vi give ekstranumre fra forestillingen. Det er en KANONstortriumf for mig selv og min selvtillid. (men fortsat ingen roser fra Ib, selvom han sidder på 4. række på fribilletter).

Hen over sommeren er vi mere og mere sammen samtidig med at jeg passer dette og hint. Er chauffør 24/7 til Pinsekarnevallet med samaritterne med base i Studenterhuset ved Rundetårn. Er til Genesis-koncert på Gentofte Stadion og Eurytmics i Idrætsparken.

Fra 5-11. juli er jeg til Gymnastrada i Herning.  Gymnastikforeningernes store internationale stævne  med deltagere fra hele verden. Og vi bliver bedt om at oprette vagt til en 60'er koncert på Herning Stadion og bruge vores erfaring med sådant til at lære fra os.

 

1.-9. august er jeg med Ørnegruppen på Bornholm. Vi har lejet en skøn hytte (en 3- længet gård), og starter med en spadserertur fra Rønne til hytten - kun 10 km. Er herefter dels cyklende turister, dels rigtige spejdere med O-løb og den slags.

Men 10. okt. - Ørnegruppens 60-års dag - bliver mit sidste spejder arrangement.


Medio august rekvireres vi af Malmö Röde Kors til at hjælpe dem med afviklingen af den første Malmö-Festivalen, der kører over 4 dage/aftener. Vi indkvarteres derovre og har nogle gode dage.

 

På anbefaling fra Den Sociale Højskole starter jeg 17.08 et halvt års "studier" på Borups Højskole, som er en dagshøjskole lige midt i hjertet af København 100 meter fra Christiansborg. Det skal give adgangspoint til min ansøgning på DSH/K. Medio oktober er vi på studietur til Rostock i Østtyskland, og det bliver meget tydeligt, at et par af underviserne er rene kommunister. De ser ud til at være begejstrede for styret i DDR og fremhæver 0-arbejdsløshed og lejeboliger : max 25 % af lønnen. Samtidg har de kontakter til en hel af de etablerede østtyske bevægelser og foreninger / klubber. men ellers handler dette "højskoleophold" mest om at tjene point. I og med naboskabet til Christiansborg (og der er valg dette efterår) får vi lavet en del politiske ting derinde med rundvisning på Borgen og valgmøder med de politiske kandidater.

 

December dette år bliver på mange måder skelsættende for de næste år. 24.12 er jeg for første gang med til Røde Kors Juletræsfest for enlige pensionister, hvor vi suser byen rundt og henter bringer svært gående til jule-træs-fest, som afholdes inde hos Frimurerlogen på Blegdamsvej og efter aflevering af borgerne, når jeg lige hjem til julemiddagen på Ellegårdsvej.

Nytårsaften har Dorte inviteret til Nytårsfest, og der er fuld knald på festen. Alle er mere eller mindre halvfulde (undtagen mig), og da jeg vil til at gå og sige tak for i aften, får jeg kontraordre af Dorte. Nixen, jeg skal blive og sove hos hende, mens Niels forvises til en seng i kælderen og fra dette øjeblik er det jo så pludselig officielt, at hun har skiftet kæreste. Niels ude - jeg inde.  

 

Den videre plan (lagt af Leif fra AF) for at få finansieret det meste af mit socialrådgiverstudium hedder nu : job for langtidsledige, og jeg får ansættelse - 7 måneder - som kontormand inde i Døgnkontakten for Børn og Unge og støder for første gang ind i vanskeligt socialt arbejde. Som navnet antyder. Her er folk på job i døgndrift. Her bor nogle få unge, men der kommer en masse dagligt. Alle med problemer på hjemmefronten, problemer med skole og andre institutioner, stoffer, økonomi osv.osv. Der er nogle fantastiske mennesker (socialrådgivere og pædagoger - nævner i flæng Esther Malmborg, John Nielsen, Bo, Bjarne, Helle og Merethe)) ansat, og jeg får en hel del læring denne vej. Bruger mest tiden på at skrive journaler og lave statistik over indsatsen. Og lønnen er i disse år "oppe" på kr. 12.906,84/måned.

Dog - een dag med nogle af de unge ude at handle, een dag tæt på at komme på skadestuen, da én af de unge går amok og smider en kæmpe sparegris tværs gennem lokalet, så den smadres på væggen 10 cm. fra mit hoved. Da dette lnagtidsledig-jobtilbud slutter i juli måned har jeg knap nok tid til at vænne mig til tanken :

 

Jeg skal starte på Den Sociale Højskole i København (DSH/K) d. 1. sept. 1988. Starten på resten af mit arbejdsliv og starten på en fantastisk personlig udvikling. 

Og besyndeligt nok - efter at have holdt mig total ædru de seneste 2 år, får jeg herinde nogle gevaldige, men kortvarige tilbagefald til min følgesvend - bajerne - over de næste 6 år. 

 

Ud over opstarten på mit studie bringer 1988 mange gode minder med. Kommer tættere og tættere på Dorrit's gode venner og næsten nabo'er ( 8 huse imellem) Ole og Else Lange. Else er socialrådgiver, så her får jeg nogle gode tips undervejs. Ole er "gammel-ræverød" SF'er, men samtidig journalist, økonom og underviser på Handelshøjskolen. Har skrevet nogle fantastiske bøger om Tietgen, Mærsk og flere andre af de gamle storkapitalister og iværksættere. Hernede møder jeg også sportsjournalisten Steen Ankerdal, og Fodbold-journalisten fra Tipsbladet Per Høyer-Hansen, fra TVA : Jens Nauntofte og Maria Stenz, så det er en fantastisk spændende klike, jeg bliver en del af. Og pudsigt nok har Dorte en aften besøg af Ole, hvor de deler noget vin, og hvor hun pinligt berørt spørger Ole, om jeg intellektuelt passer ind i miljø'et. Og stolt bliver jeg, da Ole roser mig til skyerne og fortæller hende, at jeg er den bedste, hun nogen sinde har haft :-) - (det er ham selv, der har sladret ved en senere lejlighed).

 

Dorrit har jo også sin fortid sammen med X-manden Kari, og i og med deres fællesbarn Kristoffer ses de en hel del. Han er ofte til middag, hvilket er ret godt for mig, De to kan sidde i timevis og diskutere en film eller bog, instruktørens navn og tidligere værker og bla.bla.bla., mens Kristoffer og jeg trækker ind i stuen og hygger med TV'et. Men det giver også pote, for da Kari 01.07 skal forsvare sin doktordisputats, er jeg med både til forsvaret og den efterfølgende fest. 15-20 lægepar og så mig og Dorrit..

I maj måned er Lene (min kusine) og Jens blevet gift i Vallensbæk Kirke, og der er en forrygende fest med live-music, som jeg oven i købet kender fra mine Handicap-ture med DRK og Københavns kommune. Sjovt nok : ingen Dorrit med, men omvendt er jeg med 2 gange hos Dorrit's veninde fra studietiden Marianne og hendes bedre halvdel Ferdinand - først en weekend i ferbuar, senere bryllup i juni måned.  

 

På koncert-fronten har jeg dette år fornøjelsen af Toto, Cliff Richard, Whitney Houston, Bruce Springsteen og Pink Floyd.

Sommerferien består af en tur med Dorrit og Kristoffer, hvor vi suser ned ad Susåen i 3 dage i kano og telt og i slutningen af august er Dorrit og jeg 4 dage i Goslar i Harzen. 

 

Det er også i 1988, at jeg først er med DRK-Københavns-afdelingen en uge i Vestberlin - inviteret af Berlin Rote Kreuz og senere på min første Landsøvelse, hvor vi laver førstehjælp i en forlænget weekend. Her på Sjælsmark Kaserne.

 

Og tilbage på DSH/K - det er også i år, jeg får min debut på den politiske arena, idet jeg i november deltager i mit første møde i Socialrådgiverforeningens Uddannelses-udvalgsmøde inde i Toldbodgade 19. Her træffer jeg 1. gang min studiekammerat fra Århus Pernille Brok - kaldet Nille.

 

Og naturligt nok slutter endnu et år med en stor Nytårsfest hos Dorrit med god mad og masser af drikkevarer.

 

Året 1989 starter med en hyggelig én dagstur med KSK, hvor vi er i Sverige og aflægge besøg med rundvisning på Barsebäck-værket. I februar består jeg mit Instuktør-kursus, så jeg kan begynde at undervise.

 

Eet af livets små pudsigheder kommer forbi min vej i disse måneder. Henrik Videbæk, som jeg jo har lavet en del "Elleore-ting" med i slut-60'erne og start 70'erne, mister jeg lidt kontakten til i forbindelse med, at han flytter på kollegium helt oppe Trørød. Og tænk sig: her møder han Else (og vi taler stadig 72-74), og de bliver såmen gift og får 2 skønne piger - Caroline og Sarah - sammen - og nu kommer pudsigheden. Dorrit kender Else, så nu genoptages kontakten og i marts måned er vi til house-warming i deres nye kæmpekasse af et hus på Ole Olsens Vej (pudsigt igen - Ole Olsen/Løvejagten og så Elleore)..Henrik får senere en overlægestilling på Esbjerg Sygehus, hvorfor de flytter vestpå.

 

På musikfronten 1. halvdel af året : Rick Astley og Bee Gees indendørs og Simple Minds på Gentofte Stadion.

 

Dorrit har en kollega, der sammen med ægtefællen har et sommerhus i en lille by i Sverige ved navn Höör. Dét hus får vi lov til at låne lige så tit vi vil, blot vi laver et eller andet ved huset deroppe. Huset her bliver et rigtigt godt fristed for os - ingen forpligtigelser - bare ro - masser af ro. I juli måned tager vi på en ferietur med bus ti Lido de Jesolo - katastrofalt, for jeg får øl på vejen ned og må så holde min brandert gående i en uge, da jeg ikke vil ligge dernede med  abstinenser.

 

Slutningen af november knirker forholdet for alvor - og vi har en længere pause fra hinanden. Under denne pause får vi på Den Sociale Højskole besøg af 10 svenske socialrådgiverstuderende og jeg ved bare ikke,  hvorfor den ene af dem overnattede hjemme hos mig ;-)

 

I starten af 1990 tager vi så til Höör igen - fristedet, der kan lappe alt sammen, og vi genoptager forholdet på fuld styrke. (dog med en ny pause i februar-marts).

I forbindelse med min uddannelse starter jeg ½ års praktik i Sikringsafdelingen på Socialcenter Blegdamsvej med Erik Bjerg som fuldmægtig. Her er det primært førtidspensionister, vi er sat til at hjælpe, og én af mine succés-historier fra dette ophold omhandler en ungarnsk kvinde, der er kommet til Danmark i forbindelse med optøjerne i 1956. Hun skal til samtale oppe hos os, fordi naboer og ejendomsselskab har klaget over hende, da hun står og smider affald ud af vinduet og ind imellem sigter efter dem. Vi mener, at hun er psykisk syg og vil gerne have hende indlagt, men det vil hun ikke. Jeg advares om hendes udseenede (overdrevent sminke i hele ansigtet - knaldrød læbestift, der fylder halvdelen af hovedet). Mens min vejleder sidder og taler psykiatri med hende opfanger jeg, at hun gerne vil tandlæge og blander mig og lover hende at de også har en tandlæge derhenne, hvor vi gerne vil have hende. Dén køber hun og 1,2,3 - så sidder vi i en taxa på vej til Rigshopsitales psykiatriske skadestue, og ½ time senere lukkes døren bag hende og hun er indlagt på lukket afdeling på røde papirer. (Da jeg flere år senere er til Bjerg's 25-års jubilæum, forhører jeg om hvordan det går hende - hun er stadig indlagt på Lukket afd. på Skt. Hans).

 

På samaritterfronten henter jeg også succés-oplevelser. 29.03. er Birger og jeg hos Toyata, Nørrebro og hente vores første bil, som jeg har fået doneret fra A.P. Møllers fond. På vagtfronten er jeg til Roch-fest med Cliffters på Færgen Sjælland og har fornøjelse af bl.andre Phil Collins indendørs og Tina Turner og Prince på Gentofte Stadion.

 

I maj måned har Dorrit og jeg endnu en forsonings-weekend i Höör.

Og i juni arrangerer vi - DSH/K De Studerendes Råd - et weekend seminar om kvaliteten i undervisningen på Grunduddannelsen. Her møder jeg anden gang min nye "soul-mate" Pernille Brok fra DSH/Århus. Desværre aldrig kærestepotentiale, men en fantastisk sød veninde.

 

senere på sommeren står den på David Bowie, Rolling Stones og Depeche Mode, samt en kæmpe fiasko med Janet Jackson, der aflyser ½ time efter, hun skule været gået på scenen. Første "Grønne koncert" med Muskelsvindfonden og første DHL-stafet i Fælledparken.

 

Ud over de allerede nævnte møder jeg hos samaritterne en masse søde, dejlige mennesker. I flæng Lene Marnæs, hendes senere ægtefælle Paw og hans søster Heidi, Eg, Mikael og Helle, der bliver gift Kongevang, Jeanette Friis, der bliver gift med sin svenske læge, Sanne og Kisser - smukke tøser med masser af krammere.

I september måned er vi samarittervagter til den allerførste DHL-stafet i Fælledparken med omkring 5.000 deltagere. (et arrangement der i 2012 kører over 5 dage med ca. 25.000 deltagere pr. aften.)

 

Snobberi på første klasse oplever jeg også dette år. Dorrit har en gammel studiekammerat, som pudsigt nok også hedder Dorrit. Hendes og hendes mand Bjørn inviterer til 100 års fødselsdag (2x50). Det foregår i smoking, og vinkælderen vises frem. For blandt skattene hernede er en 50 år gammel sherry, der skal serveres til middagen, som i øvrigt laves af stjernekokken Henrik Boserup på stedet. Forfærdeligt snobberi, men det nydes i fulde drag.

 

Sidst på året går det stærkt omkring projekt Parken - det nye nationalstadion - der skal bygges, hvor Idrætsparken ligger. Og tænk - vi er med på sidelinjen til dét pressemøde, som forsikringsselskabet Baltica afholder for at fortælle om projektet og forløbet. Sammen med Peter Schmeichel er vi ude på den gamle græsplæne og tage første spadestik til den ny Parken.

 

Det er også året, hvor Mikael og Helle holder Bryllup i Grundtvigskirken, og jeg har min første fanevagt ved sådanne arrangementer. 

Og endelig i december har jeg mit første repræsentant-skabsmøde med dansk Socialrådgiverforening i Vingsted centret ved vejle.

 

Januar 1991 starter igen med fest og farver, idet Kari (Dorrit's X) fylder 50 og holder fest på Restaurante Riviera på Strandvejen i Hellerup.

14 dage senere modtager vi den første store donation (samaritterne), idet Baltica spytter kr. 40.000,- i bøssen til indkøb af nye uniformer.

 

Da vi når april måned indtræffer katastrofen første gang. Dorrit ligger skidefuld hjemme i sengen og kan hverken stå på benene eller lade være. Har sovet sig fra at få aflyst sin undervisning, så jeg træder til med minutters varsel og kører ud og afvikler undervisningen i engelsk for ca. 15 HF-enkeltsfags-studerende. Av-Av-Av for en flovmand. Dorrits kolleger ser selvfølgelig skævt til mig, men er samtidigt lidt imponeret over, at jeg "tør" påtage mig denne - eet eller andet sted-sindsyge - opgave. Kører direkte fra undervisningen og hjem på mit lokale værtshus Hubertus og dagen efter tages jeg for spritkørsel på en rigtig 2. dags brandert..Ikke skidemorsomt at blive anholdt, anbragt i en celle indtil der kan udtages blodprøve. Fik frataget kørekortet i 2 år, hvilket absolut ikke passede mig. 14 dage senere finder én af mine studiekammerater, skønne Stine (som jeg ovenikøbet kendte fra mit HF-år) mig på et værtshus og får mig stablet på benene igen, da vi har en kæmpe hovedopgave, vi skal have lavet færdig til den sociale højskole. Det lykkes lige akkurat, og hun og jeg går til eksamen sammen i dette projekt (er super-taknemmelig for dén støtte). 

 

På familie-fronten sker der også en del i år. Min bror Peter, hans kone Ellen og yngste barn Sara drager til Grønland (Thule), hvor Peter skal medvirke til at få det lokale skattevæsen op at køre. Det bliver til 3 år for dem og undervejs sender de billeder og "reportager" fra ders ophold hjem til Danmark, hvor samlingen er på rundtur til familien inden den ender på Eliassensvej. Det giver et nyt tilhørsforhold, som jeg begynder at sætte rigtig stor pris på. Sara skal med og færdiggøre sin studentereksamen i Thule. Ellen får job i et fritidshjem, hvor hun hurtigt bliver fungerende leder, da de lokale ofte "glemmer at møde ædru op". Sara får også job samme sted. Og Sara og jeg knytter tætte bånd, da vi begynder at "pennevenne" kort efter deres ankomst deroppe. Sara møder Martin i Thule og tager ½ - 3/4 år ekstra sammen med ham deroppe. Han er importør af IT-udstyr, men tages kort efter bruddet i indsmugling af flere kilo hash til det grønlandske marked.  Opholdet her bliver lige som min indgang til et nogenlunde normalt forhold til min "ny" familie med bror, svigerinde, 2 nevøer og 2 niecer og deres respektive ægtefæller og børn.

 

På Røde-Kors-fronten har DRK's marketingchef Hans Hermansen fået den geniale idé, at Ungdommens Røde Kors skal forsøge at efterligne Muskelsvindfondens Grønne koncerter, så URK skal med RockShow rundt i landet. Og Hans ved, at jeg kender Szigerthy-brødrene, der står bag RockShow fra deres gentagne koncerter på Charlottenlund Fort, hvor KSK/HSK er faste samartitter-vagter. Så han inviterer mig med til Shu-Bi-Dua's release-party på Café Sommersko af deres "Stærk Tobak"-genud-givelse, så jeg kan introducere de herrer for hinanden. 

 

Vi nærmer os nu afslutningen på første halvdel af 1991 og store ting står for døren.

30.06.1991 får jeg eksamensbevis på færdiggjort social-rådgiveruddannelse og får oven i købet et par glas champagne i den anledning, hvilket - set i bakspejlet - måske ikke var det smarteste. For det er også i dag, at "den gamle" fylder 70, og der er inviteret mange gæster på Lyngkroen i Rørvig. Og sådan er jeg jo - når nu proppen er af - så kører toget, så jeg får både øl og snaps og kan derfor ikke nære mig for at holde tale for fødselaren. En tale, hvor jeg dels siger tillykke, men ikke undlader at gøre opmærksom på egen triumf med eksamens- bevis. For mærkeligt nok mærker jeg hverken glæde, stolthed eller noget som helst fra ham som anerkendelse af, at jeg endelig (40 år gammel) får mig en uddannelse, som han har plæderet for siden 3. G.

Apropos mærkelig reaktion...har senere fået at vide af X-kæreste, at jeg nærede en overdreven respekt for ham - grænsende til frygt. Og det er sgu ikke sundt mellem far og søn. Men når jeg havde fået lidt sprut indenbords forsvandt denne frygt, og tungebåndet glider meget nemmere. Hvor om alting er - jeg blev bedt om at tage hjem under kaffen og cognac'en, hvilket jeg så gjorde med 2 bajere i en plastikpose til hjemturen. Drukturen varede dog kun et par dage, da "han i hvertilfælde ikke skal få mig ned med nakken".

Nu er jeg jo uddannet og skal til at søge job, hvilket skal vise sig ikke at være den nemmeste sag i verden. For der går det meste af 1 år, før det lykkedes mig at skaffe et vikariat. Starter 15.06.1992 i Socialcenter Østerbro's Pensionsafdeling, hvor jeg skal behandle ansøgning om handicapbiler og forhøjelsessager på førtidspensionister.

 

Tilbage til 91, hvor store øjeblikke venter. Er til intimkoncert i Falkonersalen med Paul og Linda McCartney og Wings. Sammen med Lodberg og René. Sidstnævnte i redningsaktion på McCartney's værelse for en vingeskadet gråspurv.

 

En hel uge på Gentofte Stadion til opbygning af et kæmpesceneshow for AD/CD, og i slutningen af august er jeg første gang ude som vagtleder på "Lars Tynd..'s vagt", hvor vi skal bygge alt op fra grunden af. Telt, generator og så videre.. I sept. sendes på TV2 "reportageholdet", der har fuldt os i en hel weekend, med udsendelsen "Helte på halvtid" (med henvisning til, at vi er frivillige og ulønnede). I oktober har vi en rigtig teenage-pige koncert i Forum med "New Kids on the block", hvor vi samlede 50-60 tøser op i samme sekund, de gik på scenen. Nogle af dem havde siddet 3 døgn foran indgangen for at komme helt frem til scenekanten.

27.11 modtager jeg dommen for min spritkørsel i april. Og selvfølgelig slutter året med en uges druk.

 

1992 - til gengæld - starter med en uge på psyk.afd på RH, men jeg udskrives til forældrenes hjem, hvor jeg holder i 2 uger, før jeg må tilbage til Hesseløgade. I starten af februar er jeg så på bestyrelsesweekend med HSK,, hvor der drøftes samaritter-fremtid efter sammenlægning af de 3 Københavnerafdelinger, os, Frederiksberg og Amager.

 

Og endelig i marts måned er det definitivt slut mellem Dorrit og jeg. Gråd og tårer; mange breve o.s.v., men vi har slidt så rigeligt på hinanden til, at det ville være en dårlig idé at fortsætte. Livet går trods alt videre - Dorrit ville rigtigt gerne, at vi kunne fortsætte som venner, men her ved bruddet, må jeg sige nej. Da jeg nogle måneder senere ringer til hende og siger. Nu er jeg klar til venskab, siger hun ærligt, at Nu tør hun ikke- Hun er bange for at hun ikke kan styre sine følelser.

 

Mens jeg fortsat søger det ene job efter det andet - frustrerende at have en ny uddannelse, man ikke kan få lov til at bruge - fortsætter mine fritidsaktiviteter på livet løs. Er med de gamle i Sønderjylland i påsken dette år, hvor tenna's fødselsdag er højdepunktet for turen.

I maj måned har jeg en kort gensynsaffære med Else (tidl. lastbil og HT - nu sælger). Sniger mig ved hjælp af mit RK-armbind ind til koncert på Østerbro Stadion med Elton John.

 

Endelig 15.06. lykkedes det !!!

1. ansættelse som socialrådgiver.

Bliver ½ års vikariat i pensionsafsnittet i Socialcenter Østerbro, der ligger 500 meter fra min bopæl. Min første fuldmægtig, Henning Pedersen, vil ikke bruge tid på at sætte mig ind i alle de komplicerede ting, der er ved pensionsberegningerne, så i stedet får jeg lov til at aflaste mine kolleger, hvor de har mest behov, hvilket bliver : Ansøgning om handicapbiler og forhøjelsessager i forhold til de gamle Førtidspensioner. Får her nogle rigtigt gode kolleger og foden inden for i Københavns kommune.

 

26.06.1992 !!!!!!!

Året, hvor Danmark går amok - Vi er i finalen i EM i fodbold i Göteborg.

Og drengene fra Rock Show ser muligheder for at tjene penge. De laver kæmpefest i Fælledparken med 2-3 STORSKÆRME og øl fra en tankbil. Og Jeg er naturligvis på plads som vagtleder for 10-15 mand - der er angiveligt et par hundrede tusinde mennesker i Fælledparken den aften, hvor Danmark får sin Guldmedalje-EUropamestre i Fodbold. Og dagen efter kæmpefest på Rådhuspladsen..

 

På koncertfronten er det i år Santane i KB-hallen, Elton John på Østerbro Stadion og selvfølgelig endnu en gang RockShow på Charlottenlund Fort. I juli måned står den på Michael jackson og Dire Straits på Gentofte Stadion. I august er vi første gang med på et "arvestykke" fra Amager afdelingen - Ullerup Marked, hvor der er fest og glade dage i  3 dage. Gælder også samarittervagten, da det er den eneste vagt, hvor der drikkes bl.a rødvin til maden og cognac til kaffen.

 

September dette år sker det så endligt : Parken er færdigombygget og klar til indvielse. 02.09 sker selve åbningen; 05.09 første koncertarrangement (Gary Moore) og 09.09 den første fodboldlandskamp, som er en revanchematch fra EM-finalen, nemlig mod Vesttysk-land. 

I november er der Jubilæum i KSK (eller er Afdelingen ?) - i hvert tilfælde er der stor fest på Frederiksberg Rådhus 

d. 27. nov. Vi har i denne anledning gæster fra Landskrona og Malmø Röde Korset samt genbesøg af vores værter fra vores besøg i Berlin Rote Kreuz. Det bliver til et 4 dages-arrangement, da det lykkes mig at skaffe billige hotelværelser, samt få sponseret en del af udgifterne, så vi kan invitere til 4 dages ophold for under 1.000,-/næse..Alt incl. 

 

Året slutter ad h... til, idet min mormor, Anna Madsen dør d. 25.12 ( 1. juledag ) og samme dag falder min mor og brækker såvel venstre arm som højre knæskal. Så på min fødselsdag puttes mor ind på bagsædet med arm og ben pakket ind i henh. gips og "long joy"-skinne..og så er det afgang til bisættelse i Vamdrup. Her får jeg hilst på "min nye nevø" Thomas (søn af svigerinde Ellen) første gang.

 

Nytårsaften er jeg hos Kongevang's..

 

1993 byder på rigtigt mange omvæltninger i mit liv. Jobmæssigt er det slut med Pensionsafsnittet og jeg flyttes op i kontanthjælpsgruppen hos Frank Sivertsen. Holder dog ikke så længe, da Københavns Kommune åbner Ungdomsgarantien på Carl Nielsens Alle v/Svanemøllen pr. 2. januar og det hurtigt står klart, at det er total kaos..så efter at have været udlovet 2 gange om ugen fra 17.03 i et par måneder flytter jeg permanent og fulltime til UGA i maj måned.

Hjemme i Hesseløgade installerer Mikael mit første EDB-anlæg, så jeg kan komme on-line - wauw...

 

Og i Januar forelsker jeg mig rigtigt for første gang i musical-musik. Er 19.01 første gang på Østre Gasværk og opleve Les Misérables..

 

Maj-juni måneds koncertbrag er i år med Depeche Mode i Forum, Metallica, Bruce Springsteen og Gun's & Roses på Gentofte og i juli U2 samme sted.

 

I august står den på dumheder over alle dumheder..Har via kontaktannonce i avisen fået kontakt til en russisk pige Jelena, som jeg har aftalt at mødes med i Helsingør 

d. 1. aug. Vi tager på Louisiana, men snakken går ikke super, så tungebåndet smøres med en bajer og en snaps i café'en på Louisiana og rask går det videre med Strøgtur og våd middag i Grøften i Tivoli. Men jeg skal sende hende retur til hendes værtsfamilie næste morgen og bliver først ædru igen 10 dage senere..Dumhederne, jeg laver undervejs kulminerer, da jeg tager på vagt på Ullerup og vist nok afsløres som beruset (er i hvert tilfælde i Ølteltet et par gange). Næste morgen kommer Vivi Jørgensen forbi lejligheden og henter min uniform, og jeg smides ud af Røde Kors og Hovedstadens Samaritter Korps.

Trodser dog alle, da jeg fupper mig ind i Parken dagen efter til fed koncert med Placido Domingo.

 

Det giver jo pludselig masser af tid, som jeg i hærdigt lægger i arbejdet i Ungdomsgarantien, som ganske sejler.

Ved opstart fra 1. januar har der hængt opslag på alle socialcentre, at samtlige unge under 25 skal henvende sig i Ungdomsgarantien på Carl Nielsens Vej - samtidig med at de flinke kolleger i socialcentrene har sendt samtlige ungesager med 3 x 34 ud til os. Så alle disse sager ligger blot i store stakke i rigtigt mange måneder, før vi får ryddet op og kommer til bunds i dette. Der er så meget kaos (og fokus), at medierne flere gange kommer forbi og skal filme kaos, unge der har ventet i flere timer og lignende. Samtidig knokler vi andre bag murene for at få bund i tingene.

 

Midt i dette kaos finder jeg dog tid til at tage et smut til Århus på forlænget weekend..Nille har inviteret til 30 års fødselsdag hjemme i Mårslet. 80 gæster og jeg kender kun fødselaren. Så på vejen beslutter jeg at dæmpe nerverne med en pilsner eller 2 og får ligeledes et par stykker under festen. Næste morgen vågner jeg chokeret på hotelværelset og opdager, at jeg har fysiske abstinenser (trods et meget lille indtag af øl dagen før - måske i alt 5-6 stykker, siden jeg tog fra København af). Men har lovet værtinden, at jeg kommer og hjælper med at rydde op og opdager pludseligt, at jeg går og drikker sjatter for at komme af med mit rysteri. Endnu et chok og så bliver jeg sgu flov (husk på, jeg er jo hamrende glad for hende Nille selvom hun aldrig bliver kærestepotentiale - desværre) - så flov at jeg skynder mig af sted - ind til centrum af Århus og så får den fuldt gas. Husker ikke helt, hvor jeg var hende, men husker at jeg kysser en flot pige på et diskoteque. Ved heller ikke hvordan jeg kom til hotellet, men har bestilt morgenvækning, da jeg skal hjem til København. Virker ikke helt efter hensigten, da personalet bruger mere end en time på at vække mig og ender med at ruske mig vågen. Da får jeg ½ time til at komme op, komme i tøjet, få pakket og komme ud - ellers koster det mig et døgn ekstra. Så lynhurtigt 2 øl i haksen, et bad og ud af døren og husker så i øvrigt ikke mere fra togturen hjem. Men hjem er jeg kommet på én eller anden måde. Et par dage senere er Nille i København, og vi er inde og se Les Misérables sammen på Østre Gasværk. 

 

Så kører vi løs med ét af de gode år - 1994.

Jobmæssigt kører det bare derudaf - på et tidspunkt tæller jeg 285 sager på mit kontor, så der er rigeligt at tage fat på. Bliver valgt til Tillidsmand dét år og bliver ligeledes en del af Bestyrelsen i KKS - Københavns Kommunale Socialrådgiverforening.

I marts oplever jeg at få min første praktikant inden for dørene. Og d. 7. maj giver mine indledende øvelser med Hans Hermansen - Dansk Røde Kors - og RockShow endelig bonus. Jeg inviteres til Roch Show på Charlottenlund Strand - denne gang som VIP - og kan gå rundt og hilse på samaritterne og HH, der giver både drikkevarer og mad. Da jeg siger farvel og tak for i aften - siger jeg samtidigt til Hans : Ring, hvis der er ét eller andet. Mandag får jeg mit kørekort igen og tirsdag ringer Hans og beder mig tage til Århus og finde ud af, hvorfor tingene ikke bare kører på skinner. De mener selv, at de har rigeligt med frivillige, men alligevel knirker det. DRK stiller en bil til rådighed; jeg får lov at låne en seng hos Nille, og så af sted og se på forholdene. Opdager hurtigt den gennemgående fejl : ham, der er personaleansvarlig forsvinder lynhurtigt fra HS-vognen og render rundt ude på pladsen og kører med store maskiner - det synes han er meget sjovere. Resultat : alle andre frivillige render forvirret rundt og kan ikke få svar på noget som helst. Så jeg "hyres" til resten af turné'en og får ansvar for personalet. Betyder RockShow i Næstved og afslutning i Herning. Næstved bliver et stort mareridt, da logistikken bryder sammen. Man har dagen før koncert i Esbjerg, så man har rigtigt travlt med nedbrydning af pladsen dér, før man tager videre. Og det betyder i praksis, at mere end halvdelen af det samlede Crew kommer for sent til sidste færge i Knudshoved, så jeg har 150 frivillige sovende på Fyn i stedet for at komme til Næstved og tage fat. De når endeligt frem 1½ time, før vi åbner koncertpladsen, så der er lige nogle ting, der skal rettes op på for at få tingene til at glide igen.

Da vi ugen efter er i Herning, kører tingene igen. Og det betyder, at jeg kan yde ekstra service til crewet, så ikke mindre end 3 gange er jeg på Skadestuen i Herning med unge, der er kommet til skade. Slutter faktisk koncerten af med endnu en tur til Skadestuen, men denne gang ganske alvorligt, da vor mand i "Dankort-boden" rammes af en blodprop i hjertet. Jeg vurderer lynhurtigt, at det er umuligt at vente på en ambulance, da den skal komme fra én af nabobyerne, så jeg stopper ham i RK-bilen og suser til skadestuen, som Gudhjælpemig lukker kl. 23.00. Nogle nervepirrende minutter i venteværelset, indtil jeg efter 20-30 minutters venten opgiven fortæller personalet, at nu kører jeg, så det er herefter deres ansvar, at han ingen behandling får. Og så pludselig sker der noget : ned af trappen kommer 2 læger og en sygeplejerske susende og han indlægges en hel uge. Sidst på sommeren dukker han op på min arbejdsplads for at sige Tak fordi jeg reddede hans liv.

 

Lørdag d. 11. juni tager jeg mig endelig sammen til at deltage i Vores studenterjubilæum. Hold 69 er mødtes hvert 5. år, men hidtil har jeg holdt mig væk, da jeg ikke syntes, jeg havde noget at byde ind med. Men i år tog jeg mig altså sammen og kørte til studenterfest oppe i Færgelunden. Hyggelig oplevelse, der medfører mange flere af den slags.

 

Og så det første store vendepunkt i mit liv - 02.07.94 var absolut sidste gang jeg har rørt alkohol, øl og/eller spiritus.

 

Efter turen med RockShow er Hans Hermansen rigtig glad for mig, så nu kommer den store begyndereksamen. Han overdrager mig hele ansvaret for det frivillige personel, alle boderne, forsyninger osv. for den første store Slotkoncert sammen med Danmarks Radio på Ledreborg Slot. Dette var en helt ny oplevelse for alle.

DR skulle selv sørge for sceneopbyging og deres kunstnere - jeg skulle sørge for alt andet. Vi fik lavet lager oppe på slottet i de forskellige længer, så vi kunne køre og hente de varer, vi skulle bruge nede på pladsen. 

Stort for-møde med Baronessen for bordenden, planlægning : hvem gør hvad ?? der er lokalpoliti, hjemmeværn, Falck, Godsets gartnere osv.osv. - og så lille mig - Jeg har heldigvis taget Erik - Rock-Show-turens kassemester med  - så vi er 2, der hører..Men et kæmpeapparat, der sættes i gang og 8 dage senere starter min travleste weekend nogensinde.Ufatteligt mange ting er kørt derned af leverandører. Telte, stole, boder maskiner og mad-masser af fødevarer. Og nu skal jeg så ned og dirigere tropperne, fordele i 4 hovedgrupper osv-osv. Vi sælger kaffe, sandwishes, kager, slik, programmer, billetkontrol, øl, vin vand og der er ca. 15.000 publikummer pr. forestilling. Og jeg ligger i samtlige timer og kører pendulfart mellem lagrene og publikumsområdet og leverer og leverer. Da vi slutter om søndagen, er vi ganske udmattede, da vi har manglet ca. 40 % af de oprindeligt tilmeldte frivillige på grund af inkompente folk inde på Røde Kors-kontoret, der valgte at holde ferie i stedet for at checke og fastholde folks tilmeldinger.
Og det var denne søndag, vi måtte konstatere, at Jannie havde givet alt, hvad hun havde i sig, idet hun dejsede om midt på pladsen under oprydningen med et epileptisk anfald. Katastrofalt, da det var samtidig med, at 15000 publikummer var på vej væk ad de smalle veje omkring Ledreborg, så det var endog meget svært at få ambulancen frem. Kostede hende en uge på Roskilde Sygehus.

Og selve koncerten var musicalen CHESS med bl.a. Tommy Körberg i hovedrollen. Midt første møde med Hans Otto Bisgaard, der var konferencier og fortalte om handlingen i musicalen mellem numrene.

 

Tilbage til jobbet : hen over sommeren havde socialborgmesteren Winnie Larsen-Jensen truet med besparelser på op til  4 % på det administrative personale i socialcentrene. En besparelse, som ingen kunne holde til. Så tillidsfolk og medarbejdere havde holdt planlægningsmøder i samme periode. Så d. 18. aug. blev de 4 % meldt ud og i samme sekund startede jeg telefonkæden, der i løbet af ½ times tid førte til akut nedlæggelse af arbejdet på samtlige centre og stormøde inde på Rådhuspladsen..Den holdt i planlagte 2 dage og blev fulgt af kæmpe demonstartion på Rådhuspladsen, hvor jeg var på talerstolen og holdt tale for "masserne"..PUHA, hvor var jeg nervøs inden og stolt som en pave bagefter. Og i denne periode (og ca. 2-3 måneder efter) har jeg kæmpeflirt kørende med en medaktionær Lill-Brit, men hold da op, hvor besværligt, for hun er gift og mor til 2, så der er mange ting,der skal gå op i en højere enhed..Og jobmæssigt har arbejdstilsynet været på overarbejde og sendt os af sted på "virksomhedskonference", som holdes på Menstrup Kro. Det koster en hulens masse penge og er meningen, at slutresultat skal bruges konstruktivt, men kan tydeligt huske, at det eneste vores ledelse kunne bruge det samlede værk til, var at sammenligne de skrækkelige tal og opdage - pyha, der er centre, der har det værre end os..Ikke lige dét, der var formålet.

 

I det herrens år 1995 sker der flere ting på forskellige fronter. Erik Stricker har opgivet sit gode liv i Brønderslev og er flyttet ind hos Karin og 13.02 giver det frugt, da Simon fødes. Eriks tidligere liv var meget udadvendt som lokal avis-konge. Han var både ansvarshavende redaktør og administrerende direktør på bladet. Så det var noget af en omvæltning at komme til København uden noget som helst. Hverken job eller socialt netværk. Bliver butiksindehaver, da hans interesse for mode udmønter sig i, at han overtager "Butik Margot", der handler med brugt mærkevaretøj. Jeg er så ind i mellem ude at passe butikken, mens Erik er på Frederiksberg Hospital og blive far. Karrieren holder dog ikke, for i Eriks salgsanalyse, han har fået af Margot, mangler en analyse af, hvor meget der er uden handlet uden om momsen - og sådant noget kan Erik slet ikke finde ud af. heller bogføre en gang for meget end undlade. Så han dropper butikken igen efter at have lavet stort underskud. Familien flytter fra Karin's lejlighed på Fr.berg til 2 families villa på Amager. 

 

I marts måned er der tårevædet afsked med min niece Sara, der tager alene til Grønland for at leve sammen med sin kæreste, Martin. Et liv i sus og dus. Han bor i stor villa, lever af import og salg af IT-udstyr. Sara får job som pæd.medhjælp i fritidshjem, som hun havde, da hun var afsted med min bror og svigerinde. 

 

uge 12 dette år lånes jeg ud til Skole- og Ungdomsvejledningen som forsøg - en forløber for de senere skolesocialrådgivere. Det er meningen, at jeg skal dække 2 skoledistrikter som Rådgiver og deltage i Ungdomsvejledningens nye forsøg omkring EGU-forløb.

Det er en så stor succés, at det dræbes i opløbet, fordi jeg anbefaler, at stillingen bliver fuldtids, men de vil kun finansiere en deltids.

 

I juni måned har fat i elektriker-Erik, for der er flere gode koncerter undervejs. 11.06 er jeg med Thomas og Janne (nevø + hustru) i Parken til Rolling Stones - senere på måneden smørtenoren Julio Iglesias Plænen i Tivoli; i Juli Rod Stewart i Parken.

 

Jannie, der var med både på RockShow og Ledreborg, har længe plaget mig for at begynde at gå til Single-parties hos New Life, der ligger på Blegdamsvej. Her er der i nogle fritidsklublokaler dans hver 2. fredag - arrangeret af frivillige og med Frits Jørgensen i spidsen. Men har længe holdt mig væk ved udsigten til, at der mødte mellem 3 og 400 mennesker frem hver gang. Og - se det er lige et nummer for mange fremmede på én gang til at jeg synes, det kunne være rigtigt sjovt. Men NU har Jannie fundet løsningen på det lille problem. De er begyndt med hyggemiddage for alle de nye nede/henne på Doktor's Pub i den anden ende af Blegdamsvej, så der vil jeg kunne begrænse mig til en 20-40 nye ansigter pr. fredag. Og dét mener hun sagtens, jeg kan kapere. Og hun får jo ret - den lille - for ganske kort efter min debut her, står jeg sammen med Jannie som det perfekte værtspar og tager imod alle de nye, og får således en gratis middag hver 2. fredag. Forbliver dog single - selvom det er ganske hyggeligt.

Da vi når november måned dette år, har Fritz som privatperson (han roder med alt muligt mærkeligt) fået udviklet en duftmaskine, som han har fået lov til at præsentere for den undrende offentlighed ved MTV's Music Awards Uddeling i Paris. Han står lige og mangler en chauffør, der kan køre noget af vejen begge veje. En tur til Paris kan man vel altid bruge, så jeg stiller op - skal jo kun noget af vejen. Er klar til afgang tirsdag aften, men Fritz bliver først klar med udstyret sidst på onsdag eftermiddag. Da har han og hans team knoklet 24-7 i en 5 dages tid, så da vi når færgen i Rødby sover mine 2 med rejsende - og det gør de i ca. 15 timer. Torsdag formiddag ligger vi og roder rundt i omegnen af paris for at finde locationen, og det lykkes kl. 10.00. De 2 andre går straks i gang med dyser og maskiner og får rigget det hele til, mens jeg tager på hotel og sover til kl. 18.30 - hurtigt op-i bad og på med klunset og så til fest. Kl. 02.00 er det overstået - pakke sammen og af sted mod København igen - for om aftenen har vi jo danseaften med New life..Og jeg får lov at køre hele vejen Non-stop begge veje.

 

I 1996 får jeg lov til for 3. gang at mærke ulemperne ved færgeovrfarten mellem Halskov og Knudshoved (Sjælland-Fyn). Carsten Nissen (Møgeltønder-klanen) er død og skal begraves i februar måned. Det er IS-vinter, og vi får lov til at vente i 5 timer for at komme over Storebælt, da vi skal hjem igen.

 

En måned senere bisættes min tidligere kæreste Pernille. Hun er "druknet" (vand i lungerne) på Amager Hospital - kun 40 år gammel.

 

I påsken dette år har Peter og Ellen for første gang lejet èn af Skat's lejligheder - denne gang på Frederiksberg. Langfredag har jeg fornøjelsen af at følges med Thomas og Janne på en Bakken-tur.

 

Min faglige karriere tager fart. Jeg er på TR-kursus med socialrådgiverforeningen og tager første skridt i "kampen" mod lederen i Ungdomsgarantien.

 

Og jeg får endelig lejlighed til at følge op på min karriere som koncertplanlægger/-afvikler. Læser i BT om en sygeplejerske, der vil forsøge sig som koncertarrangør og forblændes lidt af det smukke billede, der er med artiklen af hende. Så ad omveje får jeg telefonisk kontakt til hende og begynder sammen med hende at planlægge en "Slotskoncert" på Gisselfeld Gods og Slot. Hun - Ulla Faber - har fået rettighederne til at lave "Les Misérables" i en koncertversion. Det er så stort, at folk fra Cameron-MacIntosh (folkene med rettighederne) skal over og se koncerten og godkende denne, før den må gå endeligt i luften. 20.05 er Ulla og jeg første gang sammen på Gisselfeld for at se på forholdene og få de sidste detaljer på plads. I dagene 29.05 - 02.06 er der så fuld fart på. 

3 koncerter på 3 dage. Om aftenen efter premieren er der naturligvis premiere-fest. Uheldigvis bliver Ulla og hendes mand - Peter Faber (praktiserende læge) rygende uvenner. Ulla fester, peter sidder på Godskontoret og passer på pengene. Så lige pludselig tager fanden ved Peter. Han rejser og kører hjem - med alle Ulla's ejendele, så hun ikke længere har toiletartikler, make-up, rent tøj eller noget. KAOS..Ulla har jo også 3 mindreårige drenge med på Gisselfeld.

 

På mit job i Ungdomsgarantien går alting galt. Tilsyneladende kan Ingrid Bøvith ikke tåle, at jeg siger hende i mod og får opbakning blandt mine kolleger til tiltag, der virker i forhold til de lange kø'er, vi stadig oplever. For d. 20. juni begynder en større aktion mod mig, idet Ingrid sætter vores faglige leder til at gennemgå alle mine sager for at finde fejl. Een for een bliver de fundet, lagt hos mig for kommentarer, lagt tilbage og så en ny sag. 9. juli har de fået nok af denne leg, og jeg fritstilles og hjemsendes "Fritaget for tjeneste". En uge senere er fagforeningen med inde over, og André Merseback  overtager fuldstændig min sag. 27.07. fremsendes høringssvar fra ham og mig - 29.07 fyres jeg, men fritstilles i opsigelsesperioden. En grotesk udvikling : Ungdomsgarantien har fundet fejl i 69 sager med fejludbetalinger for knap 400.000,-

André og jeg får barberet de tal ned ril 13 sager, hvor der måske kan stilles spørgsmål ved udbetaling af nogle og tyvetusinde. En ganske anden størrelse - og ledelsen ønsker ikke at medvirke i en sammenligning i forhold til mine kolleger for at vurdere om det er urimeligt mange sager/penge..Så sagen går sin gang - varsles i Arbejdsretten og hele molevitten. Og for at det ikke skal være løgn, er vi helt fremme i september 1997, før der sker noget omkring sagfører osv., og i april 1998 får jeg udbetalt 80.000,- i erstatning for "uberettiget fyring". Det vil sige : det troede jeg, men man besluttede at kalde det "godtgørelse", og så skulle jeg lige pludselig betale skat af min erstatning - sikke noget møg...for jeg havde kalkuleret med de 80.000,- da jeg investerede i en bil. Købte min Opel Astra Stationcar- brugt - ude hos Autohjørnet i Buddinge/Lyngby, hvor Ib og mor havde handlet flere biler. 

 

Jeg havde i mellemtiden - maj 1997 - fået nyt job i Ballerup Kommune, hvor jeg sad med hele arbejdsmarkedsperspektivet. Det var kontanthjælp, sygedagpenge, aktivering, revalidering og indstilling til førtidspension. Meget alsidigt - meget frit. Jeg har lavet opfølgninger på behandlingsteder i Jylland flere gange. Vores faglige leder lavede antabus-depot i lårene på nogle unge i Norge, fordi det var forbudt herhjemme. Og sådan var der så meget, der kunne lade sig gøre. Omkring dec. 1999 fik vi bonus ( 800,-/sag) for alle de sager, vi kunne nå at give førtidspension inden 31.12, da man ville ændre i refusionsordningerne fra Staten.

 

men tilbage til 1996 - medio august var vi atter i Sønderjylland (Abelone fyldte 70) og i den forbindelse sørger jeg for, at Ib kan blive MR-scannet hos Henrik Videbæk på Esbjerg Sygehus. Chokerende at se de billeder, for helt tydeligt (selv for mig), render han rundt med en spinalstenose, så nu kan det ikke undre, at han ingen føling har i bentøjet. Og i oktober ryger han på Rygkirurisk på KAS Glostrup.

Samme år - efteråret - kommer farmor på Plejehjem - Store Tuborghjemmet, og Ib får igen et liv, da han bliver bestyrelsesmedlem i "Store Tuborghjemmets venner" og kan gøre gavn med dagsordener, regnskaber, mødereferater med bestyrer osv. og så endelig arrangør af eftermiddage med underholdning.

 

min niece Sara kommer hjem fra Grønland - har besluttet at hun vil læse til pædagog på Kolding pæd.seminarium.

 

Og endelig tilbringer jeg den første af flere Nytårsaftener hos Familien Stricker..

 

1997 - Nyt år - nye muligheder..

fat i Elektriker- EM og -YES- får sneget mig med ind til Danish Music Award i Cirkusbygningen og "kommer til" at hjælpe den praktiske arrangør, Paddy Gützfeldt med en praktisk logistik-opgave omkring "pretender" varsling, henten og bringen. Står og holder Lene Siel i hånden, da hun er hamrende nervøs, inden hun skal op og overrække en pris. 

I marts måned går en gammel drøm i opfyldelse : Jeg bor et par dage på Tørning Hotel, der ligger på Hammelev Bygade i Hammelev ved Vojens. Skal over og møde Dorthe Demkjær, som jeg har truffet via et TV-program, hvor hun blev hængt ud som social bedrager..Rådgiveren i mig og hendes forholdsvis pæne udseende på skærmen fik mig op af stolen. Og nu skulle jeg møde hende og familien i Sommersted. Dagen før havde jeg sammen med Peter og Ellen + Sara været i Billund lufthavn (i Stricker's Mercedes, som jeg havde lånt) for at hente Sara's kæreste Martin, der kom hjem fra grønland på en længere weekend.

 

I Pinsen dette år - endnu en tur til Sønderjylland - denne gang primært, fordi Ellen fylder 50 og skal fejres..

 

Igen via EM har jeg i maj 1996 været i kontakt med nogle koncertarrangører, der vil lave en kæmpe Heavy-Rock-festival i København - Copenhagen Rock Festival. Her møder jeg også Dan og Anette, som senere bliver et super-par. Rock-festivalen går konkurs, da én af initiativtagerne tager på Langtids-ferie med den første mill., vi får ind i sponsorpenge. Lang næse til Dan, mig & Co. Men i år - 1997 tager Dan fat i mig for at høre, om jeg vil være med til at organisere WGD-97, som oversat er World Games for Deaf's = OL for Døve. Der skal deltage i nærheden af 6.500 atleter, som dels skal sove rundt omkring i København, dels skal konkurrere på stadions over hele byen. Det skal være stort åbningsshow i Parken, hvor den olympiske præsident Samaranch skal holde åbingstalen og byde velkommen. Han er ikke hvem som helst. Ankommer i privatfly, kører i Limousine direkte fra og til Lufthavnen, men har for en sikkerheds skyld reserveret en kæmpe Suite på D'angleterre..Det er en åbning, der ligner alle de andre fra OL med indmarch og flag og faner og mange taler; Den olympiske Ild osv..og så har vi lige prikken over i'et - til "2.halvleg" er der arrangeret Musical-koncert i Parken, hvor Elaine Paige og Tommy Körberg er de 2 hovedrolle-sangere. Og hvorfor til et publikum af døve ?? - de kunne mærker takten og rytmerne i trægulvet, der lå ud over plænen i Parken og så kunne de jo se de døves tegnsprog, hvor historien blev fortalt. I området omkring Øksnehallen på Vesterbro har vi base med servering, busshuttle og lignende. Til stor moro for alle atleterne render vi rundt med walkie-talkie's og snakker på livet løs - de forstår intet, men prøver at kommunikere med tegnsprog.

Personligt får jeg ansvaret for atleterne på 4 skoler - 2 i Brøndby og 2 på Østerbro. Skal sørge for, at de har alt, hvad de behøver + morgenmad til samtlige dage. Afslutningsarrangementet, som også skal foregå i Parken, er ved at falde fra hinanden, da vor hovdansvarlige for denne del kommer op at toppes med Inspektøren i Parken. Så jeg bliver tilkaldt (kender jo Inspektøren fra tidligere) og skal rede trådene ud, og det lykkes kun fordi jeg går ind og overtager ansvaret for afviklingen af denne afslutningsceremoni.

 

Ib's nedtur er sat i gang - sidste år et par uger på KAS Glostrup - nu et par uger på KAS Gentofte - der klippes første gang en tå.

 

I august kaldes jeg til barnedåb hos Stricker's igen - denne gang skal jeg være fadder for Laura..

 

Man tror det næppe, men i november måned lykkes det at hive min nevø Claus Madsen med i Det Kgl. Teater, hvor vi overværer Maskerade. og nytåret skydes igen ind ude hos Stricker's.

 

1998 starter jeg med 2 gange "Miss Saigon" i  Østre Gas-værk - først med tidl.kollega Helle Appelt; bagefter med Nille fra Århus. Og som tidligere nævnt : 13.05 køber jeg og afenter min Opel hos Henrik i Autohjørnet. Dejligt ikke længere at skulle stå på perronen på ballerup Station og se sit S-tog køre lige for næsen af én.

 

Vi nærmer os nu endnu en Kristi Himmelfarts-Event: Ulla Faber har fået sat kløerne i Lensgreveparret på Knuthenborg og fået lov til at lave Slotskoncerter nede i Safariparken. I år skal vi lave en koncertversion af LLoyd-Webber's Evita med Ann-Mari Max Hansen og Kurt Ravn. Svend Skipper dirigerer orkestret, og Torben laver alt det praktiske. I 2 dage suser jeg frem og tilbage mellem Svend og (Ghita Nørby's) hus i Holte og et lille firma i Vanløse, der sætter hele arrangementet ind i en tekst-promter, så Kurt får ordene serveret på scenen. 18.05 kører jeg til Lolland og indlogeres på et lille hotel i Maribo og kører om aftenen en tur ud til Knuthenborg. Koncertpladsen er en lille 2-farvet pind på jorden, der markerer, hvor centrum er og hvor der kan hentes strøm. Dette er ALT, hvad der forefindes mandag aften. Tirsdag morgen begynder de store lastbiler at vælte ind. Scenen kommer, telte til boder, kunstnere, VIP-område, musikere, crew osv. bænke at sidde på - og jeg går i gang med at få sat de frivillige i arbejde, så vi kan overholde tidsplanen, for onsdag morgen kommer lyd- og lysudstyr, der skal sættes på plads. Torsdag kl. 11.00 : generalprøve og kl. 15.00 går 1. koncert i luften. fredag fridag og så 2 koncerter i weekenden; én lørdag og én søndag + nedtagning og rydning af pladsen, inden vi kører hjem søndag.mellem 6 og 7.000 publikummer til hver af forestillingerne. salg af øl, sodavand, sandwishes, kaffe og kage - madkurve, der er bestilt hjemmefra, servicering af kunstnere og VIP-gæster. Jo-tak, der er rigeligt at se til.

 

I juli måned lokker Dan (WGD) mig til Langelandsfestivalen for første gang. Han har selv en tjans derovre, men må melde afbud og selv skaffe en afløser, da det sker tæt på opstartsdatoen. Dette år er jeg Security ved Hovedindgangen til festivalpladsen.

 

Medio august skal vi starte en ny sæson op med Dansestedet, men fritz har haft problemer med at se forskel på dine og mine penge, så han kommer for sent til at betale husleje til Fritidshjemmet på Blegdamsvej. Så vi står med en hel sæson, men ingen lokaler. Gode råd er dyre, men det lykkes mig at få en aftale på plads med Krudttønden på Østerbro, hvor vi kan være - det er ikke så stort, men til gengæld hyggeligere. Fritz ryger ud af daglig ledelse og en ny bestyrelse ser dagens lys..Men eet uheld kommer sjældent alene, og netop som folk har lært at de skal i Krudttønden i stedet for Blegdamsvej, skal de i gang med en mindre ombygning på Krudttønden, der bl.a betyder at vore toiletfacilliteter kommer til at være en skurvogn ude på gaden - ikke smart i vintermånederne, så folk begynder langsomt at falde fra. 

 

Igen har jeg stor fornøjelse af min kontakt til EM-elektrik, da jeg "hjælper" ham ved nogle fede koncerter. Jeg er til Eros Ramazotti i Parken, Lionel Ritchie og Rod Stewart i Forum, og med Ulla Faber er jeg til Slotskoncert i Hillerød 2 gange, laver Bølle-Bob juleoptog på Amager og er inde og opleve Phantom of the Opera første gang.

 

Dette år er første gang familien holder Jul hos min kusine Lene og Jens i Snoghøj, fordi de gamle ikke magter en pind længere. Og for 3. gang i rap - Nytårsaften hos Strickers.

 

Så skriver vi 1999 og allerede i årets første måned er jeg til stor fest. Min koncertarrangør Ulla fylder 40 og holder åbent hus i Januar måned og medio februar får den fuld hammer på Restaurant Kongekilden i Dyrehaven ude i Klampenborg. Ulla's koncertplaner i år drejer sig igen om slotskoncert i Knuthenborg Safaripark med mig som "production manager". 18.02 holder vi pressemøde ude på Peter Liep, hvor program og sangere skal præsenteres. Det bliver en ny milepæl, da vi skal lave 3 forskellige koncerter på de 3 dage omkring Kr. Himmelfart. Torsdag står der Farinelli på programmet, Lørdag Cyrano og søndag børnefore-/familieforestilling med Bølle-Bop på plakaten. Sidstnævnte har vi generalprøve på allerede 21.03 på Virum skole, hvor 2-3 af sangerne har deres daglige gang.

I april måned laver vi en mini-turne med en koncertversion af Evita, hvor vi runder Ålborg, og 2 kon-certer i Horsens.        

Ulla's ældste Phillip konfirmeres d. 30.04 og der er endnu en fest på Kongekilden - en uge efter bliver fætter John Hammelev 50 og fejres ude i billardklubben.

 

10.-16. maj får jeg så lov til knokler nede i Knuthenborg - hyggeligt som altid. Har inviteret forældrene til Farinelli om torsdagen, men der er kun ros til sangerne / forestil-lingen - ikke et ord om hele opsætningen, som var mit ansvar.

 

12.06 er jeg familiens repræsentant ved mor's kusine's 60 års dag i Århus - også kendt som Birte Melsen - tandlægeprofessoren.

Har gennem arbejdet i Ballerup mødt en sød kollega, Inger-Marie, der arbejder på psyk. afd. på KAS Ballerup. Hun er vestjyde og tilbydes derfor en plads i bilen til Fredericia, hvor hun også afhentes dagen efter. Og mindre end en uge senere kærester vi rigtigt meget.  

20.06 løber jeg første gang ind i Sebastian og hans musik, da der bliver lavet slotskoncert i Slotsparken ved Frederiksborg Slot i Hillerød.

 

24.07 - 01.08 drager jeg atter til Langeland og skal have mit 2. år som Security ved en større festival. Sidtse år var det ved Hovedporten - i år "forfremmes" jeg til at være back-stage-security ved Festivalens næststørste scene "Møllers"

Her møder jeg så oven i købet min mekaniker Elo, som står i baren på Møller's..Det er rigtigt hårdt ved Inger-Marie's og mit forhold, da hun har svært ved at forstå, at jeg kan "arbejde fra 12.00 - 04.00 og så ikek have mulighed for at ringe til hende et par gange om dagen. så slut festival - slut Inger-Marie..

 

I september måned dukker nostalgien op på fuld hammer, idet Kildegård Årgang 1969 holder 30-års studenter-jubilæum oppe i KG-lejren i Færgelunden. Første gang jeg er med og det er faktisk ganske hyggeligt og rart at møde nogle af de gamle gymnasievenner - såsom bl.a Jørgen Sickelkow.

Medio oktober kommer Ib rigtigt på glatis, da mor kollapser hjemme og bliver indlagt i en uge på KAS Gentofte for at komme på højkant igen. Og hvem i alverden skal sørge for hans mad i en uge ??? - så den står på restaurationer, grillbarer og en invitation fra Bjarne og Lis...

 

Jeg er jo fortsat en ung mand, men kan se og mærke på mine omgivelser, at jeg ikke bliver yngre med årene..Således er jeg til 2 50-års receptioner i november med kun en uge's mellemrum. Først Paddy Gützfeldt (koncertarrnagør) og siden Eri Mauritzen (EM-elektrik).

Og så i december kommer den store tour..

Sebastian m. Band 50 års fødselsdag og 30 års jubilæums turné..: Horsens, Trommen Hørsholm, Portalen Greve, Esbjerg Musikhus og til sidst en dobbeltkoncert i Cirkus-bygningen ved Axeltorv på selve fødselsdagen 19.12..

I forbindelse med denne dobbeltkoncert afholdes først en åben reception før den første koncert med mange celebraties og efter 2. konceert rydder vi manegen for stole og dækker op til gallamiddag for ca. 140 mennesker. Mødt kl. 06.00 - så kl. 23.30 var jeg færdig som gårdsanger..

 

Nyt årtusinde - året er 2000 og ny 50 års fødselsdag - denne gang Erik Stricker, der imellemtiden er flyttet til Møn, hvor han er i gang med at lave gårdbutik med brugskunst.

Realkredit, som er hovedsponsor på de fleste af Ulla's koncerter, har en lukket forestilling med Cyrano i Odense koncerthus, og jeg er chauffør for direktøren Stig Jørgensen og et par sangere. - bl.a. Kristian Boland.

 

05.02 har jeg fået listet mig ind til Dansk Grammy-award i Forum og har en superaften både foran og back-stage (tak EM)..

 

01.04 sker der noget pudsigt..jeg har for et par siden set fjernsyn og opnået at blive rigtigt forarget. Udsendelsen handler om socialt bedrageri og anmeldelser af sådanne til kommunerne. Blandt de medvirkende en ung pige Dorthe Demkjær fra Sommersted i Sønderjylland. Hun er efter eget udsagn uretmæssigt blevet knaldet, og har fået frataget sine sygedagpenge og skal nu leve på kontanthjælp. Jeg får hende "googlet" og får hende hjulpet tilbage på rette spor med klageskrivelser og alt muligt. Her i dag skal hun så giftes og jeg er inviteret med. Og ikke nok med det !! - jeg får hæderspladsen ved siden af bruden, da hendes far ikke lever mere..Bryllup i Hjertinge kirke og fest på Agerskov kro..

 

I slutningen af april har Ib besluttet, at jeg sikkert ikke vil/kan overtage "forpligtigelserne" i forhold til den sønderjyske forbindelse i og omkring Møgeltønder og Daler, hvorfor fætter Bjarne og Lis og fætter John er inviteret med på en rundtur blandt bønder og andet godtfolk. Det bliver en rigtig hyggelig tur, men der bliver ingen "familie-overtagelse" - det er fortsat jeg, som har kontakterne dernede.

 

Sommeren kommer til at stå i Sebastian's tegn. Fødselsdagsturneren i december sidste år var en succés, så der bliver planlagt en sommertour, der kommer til at hedde Slot- og Herregårdsturné. Den kommer til at spænde over nogle weekend'er hele sommeren. Med start i Viborg (byfest) med overnatning i Randers og søndag på Vilhelmsborg uden for Århus. I Viborg stod scene og alt andet klart til os. På Vilhelmsborg en bar mark, men kl. 15.00 er vi kørende med ca. 4.000 publikummer. Næste weekend - samme scenarie - en stor bar græsplæne på Gunderslevholm Gods ved Næstved, men kl. 15.00 er vi 5.000 publikummer, 2 VIP-telte og så videre.

30.06 er turen kommet til Schackenborg i Møgeltønder, og her får lejlighed til at invitere alle venner og bekendte fra området + min bror, Peter og Svigerinde, Ellen.

 

Ekstra-job : Danmark har vundet det Europæiske Melodi GrandPrix  med Brdr. Olsen's Fly on the wing of Love, og første koncert efter triumfen er i Nordsjællands Sommerpark. Sejren giver anledning til forventning om rigtigt mange tilskuere, så jeg hyres til at styre Security i Sommerparken. Brødrene ankommer i helikopter lige uden for området, så vi får nedlagt et hegn for at kunne transportere dem direkte fra helikopter til scenen. Brødrene skal videre til Hjallerup Marked efter vores koncert.

 

Når min 3. Langelandsfestival i slutningen af juli måned..

 

Tilbage til Sebastian og Band. Sommerens Tour slutter med en hastig weekend med optræden i Tivoli Plænen fredag, Svendborg lørdag og Skanderborg Festival søndag.

 

04.09 får jeg endnu et hak i tuden - bliver bortvist fra Ballerup kommune - mistanke om dokumentfalsk, men der sker aldrig nogen anmeldelse eller bliver ført en sag.

 

Weekenden efter gælder det gode miner til slet spil, idet Carl Emil og Tove har inviteret til 4-dages fest på Agerskov kro i anledning af guldbryllup.

 

Hele skolernes efterårsferie knokler jeg rundt inde i Cirkusbygningen og forsøger at få det hele til at spille sammen. Amatørteatret Mastodonterne opfører Sebastian's Ronja Røverdatter med Ulla som arrangør, men hun har valgt at drikke sig fuld hele denne uge, da hun er blevet rygende uvenner med Sebastian omkring nogle penge fra sommertouren..

 

Og så er det året, hvor Ib fejrer sig selv på min 50-års fødselsdag. De har inviteret til åbent hus (men med begrænset og anmeldt adgang), så de har bestemt, hvem der kommer. Ib sætter sig for bordenden med de sønderjyske gæster omkring bordet + den øvrige Hammelev-familie (jeg selv får en plads i en lænestol i dagligstuen - det samme gør Peter, Sara og Ellen (sofa'en)) Så det bliver mere hans fest end min fødselsdag (ingen sange eller taler-trods 50 år).. Faktisk en rigtig lortedag...

 

Januar 2001 overtager Benny og Jytte styringen i Dansestedet, og vi begynder en helt ny æra, hvor vi inviterer til "krobal" for en billig penge. De 2 første arrangementer bliver på Søpavillonen d. 2. og 31. marts, hvor vi har besøg af det ene af de 2-3 husorkestre, vi sætter vores lid til.

 

Jobmæssigt er jeg jo sparket ud af Ballerup kommune efter en uheldig episode, hvor jeg hjælper en kollega's datter med en huslejerestance og begynder nu i Kgs. Enghave (københavns kommune), men uheldigvis har jeg her en kollega, der er svigerinde med hende, der startede balladen i Ballerup og hun har åbenbart ikke fået nok, for der sladres og denne sladder går til chefen, så det bliver en meget kort fornøjelse her i Kgs. Enghave (02.04 - 12.06), hvorefter jeg bliver bedt om at pakke mit skrivebord - uden nærmere begrundelse.

 

En uges tid senere får jeg besøg af familien Melsen, Michael, Lene og pigerne, hvor vi er en tur på Bakken.

 

Som tidligere nævnt vandt vi sidste år Melodi Grand Prix og her i Maj måned er der kæmpefest i Parken ved Melodi Grand Prix 2001. I den anledning er Phillip Faber hyret til at spille candle light dinner musik på D'Angleterre, og jeg har tjansen som chauffør for ham. Og det giver jo free access til parken..

 

Ledig på Jobmarkedet starter jeg som afløser oppe i Nordsjællands Sommerpark som alt-mulig-mand. Styrer nogle forlystelser og indgår i arrangementerne med forskellige funktioner. Her oppe lærer jeg så Carsten Frimer alias "Klovnen Motley" at kende og har nogle ganske hyggelige stunder her oppe. én af dagene kører jeg op og ned ad Strandvejen og sætter plakater op om vores næste arrangementer..

 

30.06 er Ib atter i centrum. Han fylder jo 80 i år og holder stor fest på restaurant "ved Stalden". Endnu en gang kan jeg konstatere, at det er uendelig langt for ham til at give et klap på skulderen og anerkendelse for noget jeg har lavet. Jeg har nemlig som den helt store overraskelse hyret 6 af Livgardens musikere til at  komme og spille et par numre for ham. Det kan ses, han er glad og rørt, men han evner altså ikke at komme over og sige TAK for det..

Weekenden efter står den på stor fest i 30 graders sommervejr på Vesterkroen i Møgeltønder.

 

Slutningen af juli - atter en Langelandsfestival

 

18.09 starter endnu en kort ansættelse som socialrådgiver, idet jeg ansættes på Køge Rådhus i deres sygedagpengeafdeling. Synes selv det går meget godt (begynder at date en gift kollega, Birgitte), men allerede 30.11 slutter eventyret dernede. Ikke nogen oplagt begrundelse, men det er endnu i min 3-måneders prøvetid, så det behøves vel egentligt heller ikke.

 

2002 starter derfor med arbejdsløshed igen-igen, men så kan jeg jo lægge kræfterne andetssteds.. Dansestedet har første arrangement af mange på Lindekroen på Roskildevej (er i dag 2013 revet ned) i februar måned - i maj måned skal jeg desværre til bisættelse af én af vennerne fra Dansestedet, Vagn, der har taget livet af sig selv, da han ikke kunne finde ud af at holde sig ædru.

 

Sankt Hans aften står vi for en stor Skt.Hans fest i DGI-byen,

 

men 2 dage senere indlægges Ib for sidste gang akut på KAS Gentofte. 08.07 har jeg en samtale med lægen på afdelingen, der fortæller, at vi ikke får ham hjem igen.

26.07 er jeg på besøg på afdelingen sammen med bl.a John og Lis+Bjarne, og Ib går i døskramper i 3-4 minutter, men slipper ikke. Først næste morgen 27.07 ved 3-tiden er det slut. Der er bisættelse fra Gentofte Kirke 03.08 med efterfølgende kaffe på Gentofte Hotel.

22.08 urnenedsættelse - 19.08 møde i skifteretten.

 

I livet uden for dette afsnit er Phillip fyldt 18 med tilhørende fest, og vi har endnu et par gange været på Lindekroen. 25. oktober sætter Dansestedet alle sejl til. Vi laver en kæmpefest i DGI-byen med middag og ikke mindre 3 live-bands og mig som konferencier og bartender. 3 retters menu + musik for 289,- for medlemmer - Danser med Drenge kl. 22.00 og James Sampson kl. 00.00 og diskoteque kl. 01.30. Vi har ca. 600 til spisning + et par hundrede til musikdelen fra 22.00.

 

Jobmæssigt er jeg begyndt ½ års job i kontanthjælpsafsnittet i Socialcenter Christianshavn.

Min team chef er gammel kollega fra Ungdomsgarantien og jeg løber ind i søde kolleger, som Annette, Helle og sundhedsplejersken Jannie. Men også dette eventyr ender forholdsvis brat, da jeg forsøger at hjælpe teamlederen med ting og sager, men han har for meget rod i sagerne og bliver afskediget i november måned.

30.11 må jeg samme vej, men afdelingslederen Anne Marie har fået øje på mig og tilbyder mig et vikariat i Gladsaxe med start på Bagsværd lokalkontor i forbindelse med hendes eget skift fra Christianshavn til Gladsaxe.

 

23.11 er jeg til Claus' 30 års fødselsdagsfest. han har inviteret på Herretur i Apollo-Bryggeriet med gnaveben og masser af øl.

Og endelig slutter jeg året af med en KÆMPEnytårsfest - igen i DGI-.byen og endnu en gang med 5-600  til spisning og musik fra 3 spillesteder. Torben som bartender fra kl. 17.00 - 05.00

 

Januar 2003 - som nævnt - jobstart i Bagsværd Lokalkontor. Aug. får vi ny Afdelingschef, Anders. Han kommer fra en stilling i Arbejdsmarkedsstyrelsen og vil samle alle lokalkontorerne på Rådhuset. Vi kommer til at sidde som sild i en tønde og har kun 2 lokaler til samtalerum (til 10 sagsbehandlere), så det giver anledning til en del murren i krogene..

 

31.05 flytter mine gode venner Mikael og Helle til Fanø, da det har vist sig, at Helle's helbred har rigtig godt af luften der ovre.

09.06 er jeg til min første "Åh-Abe-koncert" i Valbyparken, hvor jeg får lov til at passe candy-floss-bod.

Juli endnu en Langelandsfestival og medio august er jeg tilbage i Ledreborg Slotspark til DR's Sommerkoncert. Nu passer jeg salgsbod med Muskelsvindfonden som arrangør.

 

     

31. okt. 2003 flytter jeg i Hesseløgade 17, st.tv., 2100 Kbh. Ø.

 

Ad mærkelige omveje har jeg lært en amerikaner at kende -Jessica Gress-Wright. Læg mærke til mellemnavnet - og Ja, hun har været gift med én af Elsa Gress' sønner og bor nu i en aftægtsbolig på en stor gård på Møn. De mærkelige omveje er Internettet. Mikael har arrangeret eet eller andet fora, hvor man kan snakke med alle mulige mennesker på hele kloden. Og ét af disse kvindemennesker er i familie (halvkusine) med Jessica..og Vupti i november er hun her første gang..

 

Juleaften er ved at blive et night-mare. Den holdes på Ellegårdsvej med Peter og Ellen og Claus, og jeg er kommet til at love, at Peter kan lave ænder i min ovn i mit komfur. Men lortet er brændt sammen og så er gode råd dyre - mor skal jo selv bruge ovnen på Ellegårdsvej til flæskestegen. Men det lykkes med lidt god vilje og masser af overtalelse

 

Nytårsaften endnu et kæmpehit i DGI-byen..700 mennesker til nytårsfest..

 

2004 bliver på mange måder begivenhedsrigt og samtidigt fattigt på begivenheder.

 

1. runde gik på mit job i Gladsaxe. Jeg skulle i gang med mit 3. vikariat, og så siger reglerne jo, at man skal fast-ansættes. Ergo tog Anders tilløb til en jobsamtale med mig, men han fik lokket mig til en face-to-face samtale, som var alt andet end en jobsamtale. han havde fundet 3 sager, som han lige ville diskutere, og da vi var uenige om afgørelserne, kunne han pludselig ikke bruge mig længere. Så 28.02 var det slut i Gladsaxe.

Jeg var dybt frustreret over dette forløb, så det endte med en sygemelding en uges tid før jeg skulle slutte.

 

Og nu ramlede min verden virkelig - én af morgenerne i denne periode blev jeg banket ud af sengen af Gentofte Politi, der mødte med en ransagningskendelse, da de havde mig mistænkt for at handle med piller på det illegale marked. Jeg blev anholdt og krydsforhørt og aflagde fuld tilståelse i forhold, hvordan jeg havde skaffet mig alle de sovepiller, jeg på det tidspunkt indtog. Og 2½ uge senere tog jeg mig sammen og overgav mig til behandling på Psykiatrisk skadestue på Bispebjerg Hospital. Ved indlæggelsen blev det talt op til, at dagligt forbrug var på 25 piller om dagen.

2 uger senere blev jeg udskrevet, men til nogle rædselsmåneder med depression og angst, hvor jeg ikke var i stand til at gå ud af hoveddøren. Blev kørt til kontrol hos lægen der justerede min antidepressive medicin, men efter 2-3 måneder var jeg medicinfri og delvist helbredt. Jeg skulle jo nu til at lære at leve uden sprut eller piller.

Det gik fremad, om end langsomt - eneste besøg var Peter og Ellen, over for hvem jeg lagde alle kort på bordet, så der var rene linjer over for familien.

Jeg modtog en betinget dom på 40 dage for dokumentfalsk og var fantastisk lettet over dette.

Desværre kostede det mig en rigtig lang pause i mit venskab med familien Videbæk, da jeg helt klart havde misbrugt hans stilling og venlighed - om end ikke bevidst. Men han blev blandet ind i min politisag - og klart han blev vred på mig.

 

Det meste af 2004 stod på restitution, men  nytårsaften var jeg retur i DGI-byen for 3. og næstsidste gang

 

2005 blev så året, hvor jeg langsomt vendte tilbage til mit liv - gøren og laden. Nutid, fortid og fremtid - alt skulle genopdages og jeg ville gerne de gode ting i mit liv iegen og igen. Derfor genoptog jeg 4.-5. febr. en del af mine tidligere aktiviteter og første forsøg var Elleore's LCA. Dejligt at være tilbage - dels i ellisk regi, dels i Kildegårds lejr, Færgelunden.

24.03 fejrer fætter Bjarne 60 års fødselsdag og holder stor brunch-reception i nogle selskabslokaler i deres lokalområde. en glad begivenhed, men omkranset af triste nyheder, idet Birte Melsen's x-mand Flemming er afgået ved døden ved hjertestop (akut-pludseligt), og vi må en tur til bisættelse i Gørlev kirke 26.03. En smuk bisættelse med et hav af mennesker.

 

27.04 slutter mit anno horribile, da jeg via vikar-sagsbe-handler i mit social-center bliver anbefalet at søge job i vikarbureauet Kavaleriet. Jeg bliver modtaget med åbne arme og de næste 5 år er jeg én af deres bedste rådgivere ( i følge chefen/direktøren, Betina Post). Første ansættelse bliver på Frederiksberg Rådhus, hvor jeg bliver en del af kontanthjælpsafsnittet det næste halve år. 

 

I juni tilbage i koncertregi, idet jeg får endnu en tjans ved Åh-Abe-koncerten i Valbyparken og i juli vender tilbage til Langelandsfestivalen som Security i Møller's telt.

 

Elleugen bliver et nadet friskt pust, idet jeg er tilmeldt som besøgende på Kongens Fødselsdag søndag og vender tilbage til Captains Dinner torsdag

 

Medio august er jeg tilbage i Ledrebrog Slotpark og laver endnu en dobbeltkoncert med DR og Muskelsvindfonden.

 

Freja holder barnedåb i september, 9. sept. Kavaleriets sommerfest på Comwell Snekkersten, 10. sept. Baronernes middag på Sofienholm og ultimo sept. er jeg på Jægerskole i Færgelunden.

medio oktober er jeg sammen med Carsten Fri.. i Forum og se min store trylleidol David Copperfield i et forrygende fantastisk show, hvor selv carsten ko til kort med nogle af tricks'ene

30.11 - slut på Frederiksberg - 01.12 : Goddag Lyngby-Tårbæk. Her fik jeg overdraget en dynge sager - dyngen var ikke så stor - det var til gengæld sagernes tykkelse, idet samtlige sager var kollegernes dårlige samvittighed, hvilket i praksis betød : dem, vi aldrig har tid til at snakke med eller gøre noget ved, fordi de er så tunge og/eller besværlige. Samtidig fik jeg en flok alkoholikere, som var i projekt ude ved Ørholm. Dem skulle jeg bistå på så mange tænkelige måder som muligt (og samtidig holde kæft med, at de stort set alle drak igennem på deres antabus)

 

Juleaften er ved at blive et night-mare. Den holdes på Ellegårdsvej med Peter og Ellen og Claus, og jeg er kommet til at love, at Peter kan lave ænder i min ovn i mit komfur. Men lortet er brændt sammen og så er gode råd dyre - mor skal jo selv bruge ovnen på Ellegårdsvej til flæskestegen. Men det lykkes med lidt god vilje og masser af overtalelse

Nytårsaften endnu et kæmpehit i DGI-byen..700 mennesker til nytårsfest..

 

2006 starter med festivitas igen - Kavaleriets (min arbejdsgiver) julefrokost løber af stabelen og i februar holder Christian Møller 60-års fødselsdag på almindelig sønderjysk manér med 3 retter, masser af sprut, larmende husorkester og så lidt over 100 mennesker.

I marts måned er der igen LCA - dejligt atter at være en del af Kongeriget Elleore og tilbage blandt folk og venner, man har kendt siden gymnasietiden og en hel del nyere.

I april holder Finn Hammelev åbent hus, fordi han fylder 50 år og med udgangen af måneden slutter mit ophold i Lyngby-Tårbæk. (fordelen og/eller ulempen ved job gennem Vikarbureau) - nye udfordringer venter i Skævinge, hvor jeg skal begynde 02.05.2013 og være året ud, indtil kommunesammenlægningen bliver en realitet. Skævinge skal fremover være en del af Hillerød.

Men fordi Skævinge skal nedlægges og fremover være Hillerød ramler jeg ind i en del festlige arrangementer. Starter med en personalefest for personalet i Skævinge og lidt senere i juni måned får jeg lov til at være med til at planlægge "Kulturnat i Skævinge". 1. sept. inviterer den nye arbejdsgiver, Hillerød til sommerfest for nye og gamle kolleger. ugen efter er det Kavaleriets sommerfest på Comwell, Middelfart og 15.09 løber kulturnatten så af stabelen. Det bliver en kæmpesuccés. Skævinge har ca. 8000 indbyggere og knap 5.000 besøger vores kulturnat. Jeg har det store festtelt under mine vinger og har hyret 2 orkestre til at levere musikken; bl.a "Lune Carlsen", der synger Gasolin, som Kim Larsen gør det selv. Som afslutning har jeg fået min nieces X-kæreste Claus Esbjerg til at stå for et gevaldigt fyrværkeri. Kan godt bagefter se, at jeg har fået en venne-/ eller familiepris, for jeg får rigtigt meget fyrværkeri for pengene.

Festlighederne fortsætter, for ugen efter lægger familien Grove hus til at afholde Baronernes Middag på Thurø med besøg på Valdemar Slot som det litterære indslag på turen. Og ugen efter igen er der Kongeløb, hvor arrangørerne har haft fat i Christian Hofgaard, så vi kører tværs over landet og har hoveddelen i og omkring Oksbøl-lejren.

Medio oktober får vi bevilget en håndfuld penge oppe i Skævinge, og jeg får til opgave at planlægge en Københavnertur for mine kolleger. Mødested Kgs. Nytorv, båd til operaen og Christiania, Metro til Frederiksberg og slutte af med show med "Anden" i Falkonerteatret. Frokost hos "Laura's køkken" og middag i Pedersen Gl. Familiehave.

10. nov. endnu en fest i Skævinge, 1. dec. brænder personaleforeningen resten af formuen af på en julefrokost, der holdes i Odd Fellow's lokaler i Hillerød og 22.12 er det slut med Skævinge - desværre.

 

Julen tilbragte jeg med Peter og Ellen og alle børn og børnebørn i Brunsnæs på Broagerland på Als. Rigtigt dejligt..og nytårsaften inviterede Claus på rigtige vellavede bøffer og nytårsfyrværkeri.

 

3. januar starter en kort periode oppe i Egedal kommune, hvor jeg betragter mig selv som fejlplaceret. Egedal er jo også ramt af kommunesammenlægningen, og der er en del nye funktioner til mange af medarbejderne, så jeg er guide og vejviser i 3 måneder - står i modtagelses-skranken og viser folk til højre og venstre - alt efter deres ærinde. Id i mellem dukker en enkelt ansøgning om kontanthjælp op, og det er mit job at vurdere berettigelsen til at modtage ydelsen og så ellers visitere til jobcenter-medarbejdere.

19. januar endnu en julefrokost med på Comwell Middelfart med Kavaleriet.

 

17. februar er jeg så kaldt til fest på Fanø - den ældste af Kongevang'erne fylder 50, og der er fed fest i forsamlingshuset. 

Medio marts endnu et LCA og senere samme måned er jeg til endnu en koncert med Cliff Richard i Forum.

 

som nævnt - kort forløb i Egedal - derfor opstart nyt sted 02.04. - denne gang i Jobcenteret i Nyropsgade, hvor man har fundet en stak sager (60 stk.), hvor folk er bevilget flexjob, men så er der i øvrigt ikke sket mere. De skal allesammen gennemgåes, og der skal følges op på dem alle - om de fortsat er berettiget eller de skal søge FØP. 60 sager = 60 samtaler på 2 måneder = 4 samtaler/dag incl. skriverier i journaler osv. Ligesom jeg skal til at slutte 31.05 finder man 60 sager mere og beder mig blive yderligere 2 måneder, men for sent - jeg er booket til 4 måneder i Lejre Jobcenter fra 01.06.2007.

 

inden jeg når så langt skal det lige med, at Sanne i Kolding har inviteret til Stine's konfirmation d. 4. maj og weekenden 14-16. maj er jeg til Sølvbryllup ved Klaus og Tinne i Sønderjylland.

Få dage senere (kr.Himmelfartsferien) inviterer Ellen til 60-års fødselsdag, som hun holder med hele familien i et skønt sommerhus i Ulfborg. Det er ved denne lejlighed, jeg første gang ser Søren (Sanne's bedre halvdel) skeje ud og forlade huset omkring midnat i vrede (eller noget andet), så vi eftersætter ham med større eftersøgnings-hold - uden held, men kl. 04.00 dukker han op igen af si selv og er én stor undskyldning næste morgen.

 

13.06 er jeg for første gang i Operaen (den nye). Jeg er med mor inde at se Matador som musical - en blandet fornøjelse, da sceneskiftene er lynhurtige. De skal jo igennem flere årtier på de knap 3 timer, forestillingen varer. Mor har det forfærdeligt med højdeskræk og klaustrofobi og er lykkelig, da forestillingen er slut.

 

I denne periode i Lejre oplever jeg besvær med at synke ordentligt, men klog som jeg jo er, finder jeg ud af, at hvis blot jeg sluger et par panodil inden spisetiderne, går det helt fint. men d. 11.-12 aug. lukker det helt til, Nu kan jeg ikke en gang drikke, så jeg må en tur til lægen for at få stoppet denne kvalme. Bliver imidlertid videresendt til sepciallæge i St. kongensgade, hvor jeg kan få en tid sidst på ugen. Møder op 17.08 og får en kikkert lagt ned gennem spiserøret og op igen. Da jeg spørger:" og hvad så??", får jeg besked på blot at blive liggende. der er rekvireret ambulance til mig og jeg bliver indlagt på akutmedicinsk afd. på BBH. Det første døgn efter indlæggelsen husker jeg intet, men vågner med 4 kanyler i den ene hånd og 3 i den anden. Tilsluttet automatisk vandladning via kateder og bliver undersøgt fra ende til anden med røntgen og ultralydsscanning og endnu en endoscopi. Det viser sig, at jeg er begyndt at producere en stærk syre i mavesækken, der har givet en masse "mavesår og sår i spiserøret" - faktisk så mange, at overlægen aldrig har set noget lignende og beder om at måtte bruge billederne til undervisningsbrug. Men da spekulationerne om for eller imod operation har lagt sig, viser det sig, at de kan slå sårene medicinsk og 23.08 bliver jeg udskrevet, men til livsvarig at tage syredæmpende medicin 2 gange dagligt.

Og kun en uge senere er jeg til fødselsdagsfest hos Ingrid i Møgeltønder - nu er det hendes tur til de 60 år.

 

01.10 starter jeg 2 måneder's turnus i Tårnby kommunes jobcenter's kontanthjælpsafsnit (løber her ind i tidligere kollega fra såvel Svendborggade, som Ungdomsgarantien, Ove Hansen).

 

04.12 begynder mit længste vikariat - denne gang i Frederikssund Jobcenter, hvor jeg skal lave sygedag-pengeopfølgning. Jeg får her 1½ år indtil 29.05.2009. 

 

Og julen fejres med Peter og Ellen og børn og børnebørn i et mindre sommerhus på Fanø. Trangt men rigtigt hyggeligt. Og får selvfølgelig bistand fra Kongevang's der bor lige rundt om hjørnet.

 

2008 starter horribelt - Carl Emil og Tove's ældste søn, Jens, der har holdt bryllup medio december, afgår ved døden d. 3. januar og bisættes d. 12. januar fra den kirke, hvor han blev viet 1 måned tidligere.

Og i april er turen kommet til deres 2. søn, Ole, der dør af hjertestop og bisættes 29.04

 

på +siden midt i disse tragedier har Phillip Faber premiere på sin første opera, som uropføres på Aurehøj Gymnasium. Og min konge peder Jon (privatmanden) fylder 50 år d. 1. april, og vi er til morgensamling på Gartnerhaven.

 

I starten af maj er jeg på endnu en rundtur i det jyske - besøger Kalus og Tinne på deres campingplads i Ry, Lene og Michael Melsen i deres dejlige hus og Peter og Ellen + Thomas og Janne på hjemvejen

31.05 er jeg til globryllup hos "elleborger" Frans Landert, der bliver gift igen (lykken varer også kort her for 1½ år senere er jeg med til hans bisættelse).

Gamle Kildegård'er og Elleborger Hans Nielsen, som jeg er stødt ind i ved forskellige lejligheder og arrangementer i løbet af årene og set ham genopstå i Elleore's regi er blevet værtshusholder på Blågård Plads. Det gamle apotek er hans, men 17.07 har cancer taget livet af ham og han begraves på Assistens Kirkegård efter en ceromoni i Blågårds kirke, der er mere end fyldt til sidste ståplads.

Bliver ved elleborgerne for Ole og Sheila har inviteret på brunch i anledning af deres bryllupsdag.

 

Så når vi til november måned, og jeg begynder så småt at genoptage min halvpolitiske karriere (var jo TR i Ungdomsgarantien og medlem af Københavns kommunale socialrådgiverforenings bestyrelse) og jeg deltager i Socialrådgiverforeningens Repræsentantskabsmøde i VingstedCenteret.

Og 20.12 er det den 2. Kongevang, der runder. Så ny fest i forsamlinghuset, men fan(ø)tastisk festligt.

Familien holder endnu en jul på Fanø og på hjemvejen er der julefrokost hos Jens og Lene i Snoghøj.

 

2009 bliver et underligt år (skal det vise sig).

Alt kører tilsyneladende som det skal - er fortsat i job i Frederikssund via Kavaleriet - skal dog slutte med udgangen af maj måned efter 1½ års ansættelse.

De gamle samarittere fra KSK er langsomt ved at ryste posen og det selvbestaltede festudvalg har besluttet at markere 100 års-dagen ved at samle så mange som muligt fra dengang, det var sjovt, til en reunion-fest. Så Birger, Gitte, René og undertegnede mødes jævnligt for dels at finde folk via nettet, dels sende indbydelser ud og dels arrangere denne fest.

Indimellem er der en påskeferie, der udnyttes i det jyske til besøg hos mange venner og familie - denne gang det midtjyske + Kolding-Snoghøj

På koncertfronten bydes der på Queen-kopi i Hillerød, Britney Spears i Parken og Aqua i Tivoli og sidst på Året Sebastian & Band i Falkoner

Mors kusine Birte Melsen fylder 70 og holder frokostarrangement på en italiensk restaurant i Tivoli Friheden.

2. juni starter jeg i Gribskov jobcenter med adresse i Gilleleje - stadig via Kavaleriet Vikarbureau - som altid har sagt, at de bakker deres ansatte op. 20.08 må jeg dog konstatere, at denne opbakning skal tages med et gran salt. Trods mere end 5 år ved Kavaleriet holder opbakningen ikke, når chefen i jobcentret omgås direktøren i bureauet privat. Jeg har hjulpet en alkoholiker, der kæmper alt, hvad hun har lært for at holde sig i skindet til at få bevilget en revalidering til sygeplejerske - det skulle jeg ikke have gjort. Ud af klappen både her og der.

12. sept. holder KSK så deres famøse reunion-fest og vi er mere end 50 gamle samarittere samlet til en kanonfest. 

21.09 starter jeg min korteste ansættelse nogensinde hos Vibeke Munk for 30.09 er jeg ude igen, men 5. okt. starter jeg i et vikariat hos ITK2 på Rentemestervej. Her skal jeg lave sygedagpengeopfølgning for Frederiksberg Jobcenter, og det kører bare. 1.12 frikøbes jeg fra min vikaraftale og bliver fastansat - hel ny fornemmelse - det har jeg ikke været siden jobbet i Ballerup (I Gladsaxe var jeg jo kun barselsvikar). Det går så godt, at 1. jan. flytter i nye lokaler på Hejrevej.

17.10 er jeg til Thomas' 40 års fødselsdag og 2 uger senere holder Klaus Nissen sin 50-års dag på Emmerlev Klev. 

Julen med Peter og familien flyttes denne gang til Kikhavn i Nordsjælland.

 

I 2010 rystes jeg for alvor omkring alder og sådant..

5. marts bisættes min gamle spejderkammerat John Meyland (cancer og aldrig røget) og 18. juni er det min gamle sidekammerat gennem hele gymnasiet Jørgen Sickelkow, der må samme vej - også cancer og aldrig røget). John's bisættelse måtte jeg desværre nøjes med at læse om i avisen - Jørgen's var en grimmer oplevelse i kapellet på Mariebjerg Kirkegård. Det var ikke rart at få dødsfald så tæt på.

 

I det muntre hjørne er jeg med mit nye firma ITK2 for første gang siden mine dage i rejsebranchen igen ude at flyve langfarts, da den årlige "kursus-udflugt" er en tur til Mallorca. Vi skal bo på et superhotel oppe i bjergene omkring Puerto Soller. Det hedder Es Moli og ligger i en lille by Deia. Kvarteret for alle celebrities..Første aften ud at spise 6 retters menu på Michelin-restaurant. Dagen efter sejltur i Middelhavet og se delfiner. Og sidste dag travetur ned - og det var virkeligt langt ned - til stranden og spise frokost her. I og med der var så langt ned, droppede jeg opturen tilbage og overgav mig til en taxi.

Flyver hjem igen og lande i Kastrup midt om natten. Fed tur, der nær havde kostet min chef Carsten livet, da han var yderst dumdristig i sit forsøg på kløftvandring med ALT for meget vand i kløften.

 

19. juni tager vi gamle KG'ere konsekvensen af de alt for mange alt for tidlige dødsfald blandt klassekammerater, så vi har den første af en lang række kommende sammenkomster, da vi enes om at mødes hvert år i stedet for at have en alenlang dødsliste hvert 5. år. Første gang på Skovshoved Hotel.

Det bliver også året, hvor Sanne og Søren (niece) inviterer til fest 2 gange - først Julie's konfirmation i april og 3.7 Stine's 18 års fødselsdag.

 

I slutningen af november bliver jeg politisk igen-igen, da jeg deltager i Socialrådgiverforeningens Repræsentant-skabsmøde i Vingsted Centret.

 

Julen tilbringes i det nordjyske, da Peter har fået fat i et hus i Nr. Lyngby ved Løkken.

 

Og så er det året, hvor jeg bliver rund igen. Denne gang med 60 år. Og med Ib ude af billedet skal der tages gevaldig revanche for den mislykkede 50-års dag. Så allerede i november sendes der invitationer ud. Åbent hus hos ITK2, som jeg har fået lov til at låne. Benny (fra Dansestedet) står for al indkøb og madlavning. Der er sendt invitationer ud til ca. 250 mennesker og der dukker ca. ½-delen op. Men en skøn måde at starte dagen på, som afsluttes med en fed middag på Skipperkroen i Nyhavn for den nærmeste familie = Kolding-klanen, Jens og Lene, John, Bjarne og Lis og Grethe (min mor) med ude for sidste gang i hendes liv.

 

Og nu de er herovre, fejrer vi Nytårsaften sammen : Peter, Ellen, Sara, Kim, Thomas, Janne, Claus ungerne og mig.

 

2011 starter stille og roligt. Er jo blevet opsagt fra ITK2, da Frederiksberg Jobcenter er utilfreds med dels resultaterne, dels kommunikationen mellem vores fagpersoner og deres ledere. Men man fyrer jo ikke ledere man selv har udnævnt, så i stedet er vi 6 almindelige rådgivere, der må forlade firmaet med udgangen af fer. måned.

Passer fantastisk, for 22. febr. skal mor på skadestuen med, da hun er faldet og har slået hofte og skulder. Hejmsendes med besked om, at det bare er slaget, men 01.03 indlægges hun på Herlev og her ser de, at hun har 3 brud på bækkenet. Beordres 10 dage på ryggen, hvorefter hun 10.03 overføres til Tranehaven, hvor hun ligger den næste måneds tid. Så i og med, jeg er arbejdsledig, kan jeg være den gode søn med daglige besøg.

 

Den sidste weekend i marts har jeg jo så planlagt, at der skulle festes igennem for alle jyske venner og familie i anledning af min fødselsdag. Mor må desværre forblive på Tranehaven, mens vi andre fester igennem. Jeg har reserveret Kongesalen på Kryb-i-Ly-Kro og inviteret 36 gode venner til 5 retters menu om fredagen d. 25.03 og dagen efter d. 26.03 har jeg inviteret hele familien Caspersen (grundstammen), hvilket er 40-50 personer.Der er dog desværre familiemedlemmer, der ikke gider forsøge at lære hinanden at kende. Men vi er trods alt 28 familiemedlemmer samlet - ligeledes til en  5-retters.

 

I maj måned er der fest gange 3 - først Lis's 60 års dag isommerhuset i Saltbæk, så Anna's konfirmation i Lemminge og endelig skal Claus og jeg med til en ny verdensrekord. Den ny-professionelle håndboldklub AG-København skal spille finale om DM i en overdækket Parken med plads til 36.000 tilskuere. Aldrig før sket i håndboldhistorien.

 

14.06 er jeg atter i job, idet lykkedes mig at få et vikariat i Projekt Springbræt - et datterselskab under koncernen-Fonden Dansk Råstof. En for mig ny arbejdsplads, hvor vi forsøger at hjælpe de dårligste borgere i Københavns kommune med de 3-4 jobcentre som kunder. Masser af frihed under ansvar; hjemmebesøg, besøg på institutioner o.lign. Året efter i maj måned vinder vi en ny licitationsrunde i forhold til Københavns kommune, løbende de næste 3 år, hvorefter jeg tilbydes fastansættelse.

 

02.07. er jeg i Kolding, fordi Stine er blevet student og skal fejres, og i mens vi er ude på terrassen på Rylevej drukner København i det værste skybrud i mands minde. halvdelen af indre by sættes under vand - motorveje lukkes og så videre. Da Claus og jeg kører hjem er det med trafikradioen tændt, så vi kan køre uden om de værste vandmasser. På job om mandagen kan jeg konstatere, at Springbræt's nyåbne café står under vand. Gulvet skal brækkes op o.s.v. så åben 30.06. Lukket 03.07. - genåbnes først 4 måneder senere.

 

Og det meste af efteråret er begivenhedsløst - Julen fejres hos Sara (og Kim) med pigerne som nøglefigurer, da Kim efter Jul smides på porten.

 

så er året 2012, og allerede i januar er jeg inviteret til ole Stjernø's 60 års fødselsdag, der holdes på "Kolle-Kolle kursusejendom" Fed fest sammen med gode elleborgere og andre af hans venner.

 

2012 bliver også året, hvor jeg finder ud af, at jeg ikke nødvendigvis er en populær fyr ude i byen. Ikke mindre end 3 gange får jeg smadret mine vinduer ud til gaden ved at én eller anden (eller flere) smider først brosten senere jernplader gennem vinduet.

 

1. juni kan jeg juble lidt mere, da jeg fastansættes i Springbræt i forbindelse med at vi har vundet en udbudsrunde i forhold til Københavns kommune.

 

Ugen før er jeg på Bramdrupdam Kro til lækker middag. Ellen holder fødselsdag.

 

Uge 30 dette år er jeg superglad for. Har i løbet af foråret hørt en lille fugl synge om, at Thomas skal være lejrchef for en gruppe enlige forældre, der er bevilget en uges sommerferie med Dansk Folkehjælp / Dansk Feriehjælp. Så efter tilløb i et par dage forhører jeg mig, om han eventuelt, måske har brug for en ekstra hånd / hjælper. Og - YES - det har han - og så får jeg en hel uge i Helsingør Ferieby sammen med 15 familier, Thomas og janne og ungerne og som tilbehør kommer også Claus og hans kammerat Jack med på turen.

 

Min konge og hans Dronning - alias Peder Jon og Karin - holder et fantastisk sølvbryllup oppe i officersmessen på Høvelte Kaserne og her opleves for første gang "Maglelille All-(old)Stars koret" med Calus de la Potre som diregent og musikalsk leder og med bl.mange andre mig som deltager. Vi gentager succésen i 2013 til vores årlige Hofbal med 4 sande puklikumshitter..

 

Ultimo september arrangerer min arbejdsplads en lille udflugt til et beskæftigelsesprojekt 10 km. uden for Oslo, så vi er af sted med Oslo-færgen og bliver godt beværtet på både op- som hjemtur. I Oslo har jeg lejlighed til at hilse på og spise frokost med skønne Stine, der har job hos Jensens Bøfhus. 

 

9. nov. holder Calus så 40-års fødselsdag "hjemme" i Kolding (selvom han først fylder 23.), men han har travlt hos ElGiganten med julesalg og  januarudsalg, så vi må rykke tidligt ud for at kunne være sammen med ham.

 

14 dage senere er jeg atter i Kolding, da Socialrådgiver-foreningen holdes repræsentantskabsmøde på Comwell i Kolding. Jeg har forsøgt mig med et politisk indtog på den faglige bane ved at stille op til valg til DS' Hovedbestyrelse, men desværre mangler jeg knap 100 stemmer ved ophør af valget. så lang næse til Torben. 

 

Julen tilbringes hos Sanne og Søren i deres dejlige hjem på Rylevej i Kolding - en rigtig hyggelig aften.

 

2013 er vi så midt i, mens jeg skriver på disse erindringer, så svært at afslutte - afrunde forløbet. og dog så alligevel.

En ny epoke i mit liv starter, da vi mister min mor 17. sept. og Peter og jeg pludselig (og så uventet var det jo heller ikke) står med alle talenterne og skal rydde lejligheden på Ellegårdsvej. (12. nov. får jeg afleveret nøglerne til viceværten).

Og min sidste familierelation i København er væk. Torben på egen  hånd. Overvejelser om flytning til Jylland, som jeg længe har truet med skal vejes op mod fedt job hos Projekt Springbræt. Svær beslutning, der ikke træffes hen over en nat.

Jobmæssigt går det over stok og sten. Jobcentrene i København må åbenbart have fundet nogle penge, der skal brændes af inden kommunalvalget 19. nov. I hvert tilfælde overdænges vi med nye sager hver uge (cirka svarende til en ny fuldtidsmedarbejder) mellem 25 og 30 og har gjort det siden slutningen af august måned. Så her primo november, hvor jeg igen er ved tasterne har vi ansat ca. 10-12 nye kolleger - så det er virkelig svært at følge med.

November byder på fest og farver. lørdag d. 2. er det Mathiis i Møgeltønder, der runder 70 og 3 uger senere er det Michael Melsen, der tager 50'eren. I forbindelse med sidstnævnte fest skal et gammelt mundheld "gammel kærlighed ruster ikke" testes, da jeg skal et smut til Viborg og besøge gamle kæreste Marianne Aaen.

17. december er det kusine Lene's tur til at runde 50, men i skrivende stund er der ikke inviteret til kalas..    

 

 

 

     

 

    

       

 

 

 

 

 

 

Skolegang :

1. - 7. klasse på Sankt Joseph Søstrenes skole i Ordrup (1957 - 1964)

1.- 2. real på Kildegård Gymnasium og

1. - 3. G - Matematisk-Naturfaglig på Kildegård Gymnasium (1964-1969)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.